Ålegræs og tang i storstilet indsats for de danske kystfarvande
Miljøministeriet har søsat et stort forskningsprojekt i samarbejde med blandt andre DTU Aqua, der skal undersøge, om ålegræs og tang kan fjerne kvælstof i havet og bidrage til en forbedret miljøtilstand.
Kan ålegræs og tang fjerne kvælstof i havet?
Det skal et stort forskningsprojekt i den kommende tid finde ud af, når blandt andre DTU Aqua tager det første solide skridt ind i den storstilede national indsats for at forbedre havmiljøet i de danske kystfarvande.
Forskningen i projektet skal ske i et samarbejde mellem de danske institutioner SDU, AU, DHI, KU og DTU, og helt specifikt er det DTU Aquas opgave at dyrke tang i stor skala i Limfjorden samt kortlægge områder med muligheder for, at man kan genetablere ålegræs og dyrke tang i de danske kystfarvande og vurdere de mulige effekter på havmiljøet.
Forskningsprojekt er søsat af Miljøministeriet med midler fra den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Her afsatte politikerne 34 millioner kroner til udviklingsinitiationer til marine virkemidler.