Stigende antal fragtkunder hos Scandlines får ny færge

Illustration: Scandlines
Illustration: Scandlines

Et stigende antal fragtkunder er baggrunden for, at Scandlines i november 2021 bestilte en emissionsfri fragtfærge til Rødby-Puttgarden ruten. Færgen indsættes i 2024.

Offentliggjort

Scandlines nye emissionsfrie fragtfærge til den dansk-tyske rute mellem Rødby og Puttgarden er blevet bestilt efter rederiet har noteret et stigende antal fragtkunder. Den nye færge, der blev bestilt i november sidste år, har en kapacitet på 66 fragtenheder, hvilket forøger den aktuelle kapacitet med 23 procent på ruten Rødby-Puttgarden.

”Vi forventer, at den positive udvikling i denne del af vores forretning fortsætter. Og vores fragtkunder stiller i højere og højere grad krav om, at transporten er så bæredygtig som muligt. Det krav vil vi gerne opfylde,” lyder det fra Managing Director Freight Sales hos Scandlines, Gerald Lefold.

Med en overfartstid på en time er færgen emissionsfri. Den kan også fungere som hybridfærge, som det allerede kendes fra Scandlines ruterne mellem Danmark og Tyskland. Som hybridfærge er overfartstiden 45 minutter.

Med den emissionsfrie færge tager Scandlines et stort skridt videre på den grønne rejse.

Data for emissionsfri Scandlines fragtfærge til ruten Rødby-Puttgarden:
Længde: 147,4 meter
Bredde: 25,4 meter
Design dybgang: 5,30 meter
Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
Maksimalt antal passagerer: 140
Servicefart: 10 knob

Powered by Labrador CMS