Snart lukkes der ned for ålefiskeriet

Snart træder lukkeperioden for ålefiskeriet i kraft.

Nye regler for ålefiskeriet trådte i april i kraft. Dermed står al erhvervsmæssig fiskeri af ål i saltvand til at lukke ned fra den 15. september 2024 til og med 15. marts 2025

Snart træder forbuddet mod erhvervsmæssig fiskeri af ål i saltvand i kraft. Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forbuddet, der var en del af bekendtgørelsen om ålefiskeriet fra den 30. april 2024, betyder nemlig, at det er forbudt at fiske efter ål i saltvand fra den 15. september 2024 til og med 15. marts 2025.

Samtidig betyder forbuddet, at det ikke er tilladt, at opbevare levende ål i eksempelvis hyttefade, opbevaringsruser og lignende, og hvis ål fanges i lukkeperioden, skal disse straks genudsættes.

Det er fra lukkeperiodens start heller ikke tilladt at lande ål fanget i saltvand inden denne dato. Alle ål skal således være landet senest 15. september 2024 og være taget op af hyttefade, opbevaringsruser eller lignende.

Ålefiskere uden landinger kan beholde deres tilladelse

På baggrund af den forlængende og ændrede lukkeperiode for ålefiskeriet, kan ålefiskere med tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål beholde deres åletilladelse næste år uden landinger af ål i 2024.

Det betyder, at lukkeperioden for 2024-2025 kan betragtes som særlige forhold om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, der kan give mulighed for at ålefiskere kan beholde deres åletilladelse uden ålefiskeri i 2024.

Ålefiskere med erhvervsmæssig tilladelse til ålefiskeri for sæsonen 2024-2025 skal ikke foretage sig noget, da de automatisk vil få udstedt en ny tilladelse for 2025-2026 senest i midten af februar 2025.

Powered by Labrador CMS