Aftale for næste års fiskekvoter på plads

Efter nattelange forhandlinger blev der tidligt tirsdag morgen landet en aftale. Det drejer sig blandt andet om fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Biologernes nødråb om de hårdt pressede torskebestande har som forventet ført til, at torskekvoten i Nordsøen er reduceret med 2 procent, mens kvoten i Skagerrak forbliver uændret.

I Kattegat, hvor bestanden er lavere end nogensinde, havde EU lagt op til en reduktion på 21 procent. Det svarer til en nedgang fra 123 til 97. Efter dansk pres blev der aftalt et tillæg til denne kvote på 30 procent, som er reserveret til kuttere i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering på deres sorteringsbræt. Kameramonitorering har vist sig effektivt og får ulovligt udsmid til at styrtdykke.

Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

Et dramatisk opgør om makrelkvoter til en værdi af 125 millioner kroner årligt endte i hårdknude og går i forlænget spilletid til senest 30. september 2022. I mellemtiden bliver de godt 12.400 tons makrel indefrosset.

“Det her er en pose blandede bolsjer – nok med en overvægt af syrlige drops. Det har været nogle meget vanskelige forhandlinger. Flere bestande som ålen og torsken er alvorligt pressede, og biologerne har sat havariblink og sirener til. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi fik kæmpet en tillægskvote på torsk i Kattegat for kamerafartøjer hjem. Udspillet fra EU var en markant nedgang. Jeg er med på, at kontrol med fangsterne ikke er populært i erhvervet. Men jeg håber, at vi hurtigt kan blive enige om, at alternativet, nemlig nul torsk, er langt værre,” lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn.

“Opgøret med Irlands angreb på danske makrel er langt fra slut. Det har været et udmattende sværdslag. Ved sidste rådsmøde gik de efter danske makrelkvoter midt om natten. Det fik vi afværget, ligesom denne gang. For nu er der våbenhvile. Og så har vi fået fastslået med Kommissionen og de andre medlemsstater, at den fremtidige løsning ikke må ændre relativ stabilitet,” siger Rasmus Prehn.

Se de væsentlige resultater fra fiskeriaftalen 2022 her