Forekomsten af ungfisk lukker midlertidigt et område i Nordsøen
Fiskeristyrelsen har udsendt meddelelse om straksregulering nr. 29 2024 om midlertidig lukning af et område i Nordsøen på baggrund af prøve nr. RTCDNK2434.
Læs også:
I perioden fra og med torsdag den 15. august 2024 til og med onsdag den 04. september 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Nordsøen, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøver nr. RTCDNK2434
56° 12,7 N 005° 32,9 Ø
56° 15,3 N 005° 38,7 Ø
56° 10,0 N 005° 46,6 Ø
56° 01,6 N 005° 53,2 Ø
56° 01,0 N 005° 45,7 Ø
56° 08,4 N 005° 40,2 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det en prøve er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Meddelelsen trådte i kraft den 15. august 2024 og er gældende til og med den 4. september 2024.