Ingen torsk og kun én laks om dagen i 2025
For det rekreativt fiskeri i Østersøen er det blevet besluttet, at der ikke må fiskes torsk, mens man samtidig kun må hjemtage én fedtfinneklippet laks.
EU har fastsat restriktioner for det rekreative fiskeri i 2025:
1) Forbud mod torskefiskeri: I 2025 vil der være et totalt forbud mod at hjemtage torsk. Dette gælder for alle farvande omkring Fyn, Østjylland, det østlige Sønderjylland, Sjælland og Bornholm.
2) Max en laks: I 2025 må man kun må hjemtage én fedtfinneklippet laks (laks, som er klippet ved udsætning) pr. dag pr. person. Alle fisk, uanset art, skal landes som hele fisk, når man fisker efter laks.
Reglerne er en del af indsatsen for at beskytte og genoprette torskebestanden i Østersøen, som har været under pres i flere år. Reglerne er fastsat i Rådets forordning (EU) om fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.
Reglerne gælder også for dem, der fisker fra turbåde i området.