Fiskekutter påsejler opdrætsanlæg – 70.000 fisk kan være sluppet ud

Arkivfoto af havørreder under fodring. Foto: Jens Nørgaard
Arkivfoto af havørreder under fodring.

En fiskekutter har i weekenden påsejlet et anlæg til opdræt af regnbueørreder i Storebælt. Op mod 70.000 fisk kan være sluppet ud af anlægget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ørredopdrætteren Musholm A/S har mistet op mod 70.000 regnbueørreder efter en fiskekutter natten til lørdag påsejlede et opdrætsanlæg i Storebælt nord for Korsør. Det skriver TV2 Øst.

Kutteren, der kommer fra Vestjylland, kom efter alt at dømme ud af kurs inden påsejlingen, og det store fartøj er efterfølgende blevet ‘fanget’ inde i den store opdrætsring.

“Vi er stadig ved at vurdere skaderne. Vi har bragt anlægget i sikkerhed i bugten ved Musholm, og dykkere og eksperter i maritim sikkerhed undersøger skaderne,” siger ejeren af Musholm A/S, Niels Dalsgaard, til TV2 Øst.

Fiskene, som alle er i en størrelse mellem tre og fire kilo, skulle være slagtet kort før jul, og de var alle solgt på kontrakt.

Powered by Labrador CMS