Ny fiskeriaftale: Danske fiskere ser frem til 2024

De sidste kvoter for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat faldet på plads. Det betyder, at fiskerimulighederne i 2024 nu er fastsat, og samlet set ser Danmarks Fiskeriforening grundlæggende positivt på erhvervsfiskeriet udviklingsmuligheder i det nye år.

“Samlet set ser det positivt ud for fiskeriet i 2024. Fiskebestandene i Nordsøen, Skagerrak og til dels Kattegat udvikler sig positivt. Det har vi mærket i fiskeriet, og det bekræftes af den biologiske rådgivning, som er grundlaget for fiskekvoterne. Derfor er jeg glad for, at kvoterne forøges for flere vigtige bestande,” lyder det fra formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Dansk fiskeri kan eksempelvis se frem til betydelige kvotestigninger på arter som torsk, mørksej og kuller i Nordsøen og Skagerrak. Det er vigtige arter, og det er rigtig godt nyt for fiskeriet.

“De nye kvoter er et markant rygstød til fiskeriet. Det betyder, at vi kan levere flere klimavenlige og sunde fødevarer til et marked, hvor efterspørgslen kun bliver større. Det er rigtig positivt. Ikke mindst for de havnesamfund, hvor fiskeriet spiller en særlig rolle,” siger Svend-Erik Andersen.

Ministerrådet har på mødet i Bruxelles godkendt de fiskeriaftaler, som EU har indgået med Norge og Storbritannien. EU har også fastlagt egne kvoter som kvoten for torsk i Kattegat. Her er der igen fastsat en bifangstkvote på torsk, hvilket betyder, at det vigtige fiskeri efter jomfruhummer i Kattegat kan fortsætte. Det anser Danmarks Fiskeriforening som rigtigt positivt.

“Det er vigtigt, at Danmark og minister Jacob Jensen har arbejdet for at sikre en bifangstkvote for torsk i Kattegat, som vi har haft de senere år. Det er afgørende for fiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat, hvor bifangsten af torsk er yderst begrænset,” siger Svend-Erik Andersen.

Det er også positivt, at kvoten for tunge i Skagerrak og Kattegat ikke blev reduceret i det omfang, som EU-Kommissionen lagde op til, og man i stedet har fulgt den biologiske rådgivning.

“Tunge har en høj værdi og er et vigtigt fiskeri i Skagerrak og Kattegat. Derfor er det positivt, at ministeren sikrede, at man undgik den voldsomme kvotereduktion, som EU-Kommissionen lagde op til alene ud fra misforstået tolkning af egne regler. Det skal Jacob Jensen og hans ministerium have ros for. EU-Kommissionen tilgang har været et skråplan – især fordi den samtidig har fremlagt forslag om at rette op på sin egen meget firkantede tolkning af EU-regler,” siger Svend-Erik Andersen.

Desværre ser det ud til, at det danske bundgarnsfiskeri kommer til at lide endnu et knæk. Her havde man i Danmarks Fiskeriforening håbet, at man i det mindste kunne fortsætte de nuværende meget restriktive regler for, hvornår man må fiske ål. De regler har sat bundgarnsfiskeriet under stort pres.

Desværre er man i ministerrådet ukritisk blevet enige om yderligere stramninger, og det er alvorligt nyt for bundgarnsfiskeriet, der i 2024 skal kæmpe med en lukkeperiode på et halvt år. Dog med mulighed for, at man kan åbne for fiskeriet i 30 dage, hvis altså landene omkring Østersøen kan blive enige om, hvornår der må fiskes ål.

“Det er ærgerligt, at man i EU-Kommissionen ser det som et mål at begrænse det kystnære og historiske bundgarnsfiskeri. Vi er desværre endt i en situation, hvor der heller ikke må fiskes ål i september. Jeg er bange for, at bundgarnsfiskeriet kommer til at bukke under, nu hvor de skal igennem endnu en sæson uden at fange ål. Det er rigtig ærgerligt. Især fordi der er mange andre faktorer, der presser ålebestanden mere end fiskeriet. Det er mit håb, at man fra politisk side vil holde hånden under økonomien i bundgarnsfiskeriet, og så samtidig kan nå til enighed om, hvordan de 30 dage, hvor det må fiskes ål, skal placeres,” lyder det fra Svend-Erik Andersen.