Farvel til Rasmus Prehn – Her er Danmarks nye fiskeriminister
Den nye regering har torsdag præsenteret holdet af ministre, der fremover skal styre Danmark. Rasmus Prehn blev ikke genvalgt som fiskeriminister.
Dansk fiskeris øverstansvarlige hedder fra i dag Jacob Jensen (V). Det står klart, efter den folkevalgte Venstre-mand torsdag er blevet præsenteret som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Jacob Jensen, der er 49 år og uddannet fra Copenhagen Business School, har været medlem af Folketinget siden 2005, ligesom han er 2. næstformand i Region Sjælland.
Jacob Jensen har ingen tidligere erfaring med et ministerembede og overtager posten som fiskeriminister fra Rasmus Prehn (S).