Halvanden kilometer ulovligt garn fisket op ved dansk ø

Diskussionen om fiskere og sæler er dukket op igen Foto: Fiskeristyrelsen / Facebook
Diskussionen om fiskere og sæler er dukket op igen

Fiskeristyrelsen kontrolskib Havternen har fundet halvanden kilometer ulovlige fiskegarn ved den nordfynske ø Æbelø.

Offentliggjort

Halvanden kilometer ulovligt fiskegarn. Det var fundet, da Fiskeristyrelsens kontrolskib Havternen var på besøg ved Æbelø nord for Fyn.

Faktisk var der så mange ulovlige garn, at der ikke var plads til at tage dem alle om bord. Det skriver styrelsen i et opslag på facebook.

“På denne kontroltur fandt vi og bjergede vi til at starte med 12 garn på hver cirka 60 meter. Bedst som garnene var kommet ombord, dukkede endnu en række umærkede garn op. Denne gang ni garn på 60 meter,” fortæller skibsfører på Havternen, Klaus Thomsen, i opslaget på Facebook.

Udover de mange garn blev der også fundet syv rækker med såkaldte kinatejner, og efter den voldsomme gevinst har kontrolskibet Havternen planer om et genvisit i nordfynske område indenfor nærmeste fremtid.

Powered by Labrador CMS