Fiskeristyrelsen tillader øget fiskeri af tun fra Skagen havn

En springende tun set i Danmark. Arkivfoto: Brian MacKenzie / DTU Aqua
En springende tun set i Danmark.

Kvoten på 5 tons almindelig tun er ikke udnyttet, og derfor har fødevareminister Rasmus Prehn forlænget bekendtgørelsen om lystfiskeri efter tun.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fødevareminister Rasmus Prehn har forlænget bekendtgørelsen om lystfiskeri efter tun. Det betyder, at der igen er mulighed for at få tilladelse til lystfiskeri efter tun. Perioden forlænges indtil 15. november 2021, da kvoten på 5 tons almindelig tun ikke er udnyttet.

Der var ved bekendtgørelsen udløb fanget i alt 10 styk tun svarende til 2.3 tons. Det betyder, at der resterer 2.7 tons af kvoten.

Det er ikke muligt at indsende nye ansøgninger om deltagelse i fiskeri efter tun.

Tilladelser vil blive tilbudt de ansøgere, der tidligere har søgt om tilladelse til lystfiskeri efter tun. I første omgang vil tilladelsen blive tilbudt de både, der havde en tilladelse, da perioden for fiskeriet udløb den 20. september 2021. De både, som allerede har landet tun, vil ikke kunne fange en tun i den nye periode og vil ikke modtage en tilladelse.

Tunen skal stadig landes i Skagen havn, og det er fortsat ikke tilladt at sælge den fangede tun.

Powered by Labrador CMS