Mistanke om PFOS i fisk var korrekt
Kommune fraråder at spise fisk fra flere søer
På baggrund af analyse af fisk fra Furesøen fraråder Rudersdal Kommune at spise fisk fanget i Furesø, Vejlesø og den øvrige del af Mølleå-systemet.
I forlængelse af undersøgelser af vandet i søerne og Mølleåen har Rudersdal kommune fået analyseret en række fisk fra Furesøen.
Resultatet viser et PFOS-indhold på over Fødevarestyrelsens aktionsgrænse, hvorfor det frarådes at spise fisk fanget i Furesø og Vejlesø.
Det fortæller Rudersdal Kommune.
Vandprøver har tidligere vist et samlet PFAS-indhold i vandet over fødevarestyrelsens indikatorværdi (9 ng/l), hvorfor det fortsat frarådes at spise fisk fanget i Mølleåen.
PFAS-stofferne, herunder PFOS, er tidligere anvendt bredt og er fundet på grunde, der tidligere har huset forskellige typer industri, herunder forkromningsindustri, træindustri, møbelindustri og renserier samt fyld- og lossepladser, som ifølge Danske Regioner anses som de stærkeste forureningskilder.
Stofferne findes derfor i miljøet, hvor de ophobes i organismer og stort set ikke nedbrydes.
Du kan læse mere om PFAS-stoffer på: