Internationalt havråd vil stoppe laksefiskeri i Østersøen

Arkivfoto
Arkivfoto

Hvis det står til det internationale havråd ICES, skal der fra 2022 ikke fanges flere fisk i Østersøen omkring Bornholm. Heller ikke af trolling- og lystfiskere.

Offentliggjort

Fra 2022 skal der sættes en total stopper for fiskeri af laks i langt størstedelen af Østersøen.

Det mener det internationale havundersøgelsesråd ICES, som i en ny rapport anbefaler, at antallet af laksefangster i 2022 skal være nul, hvis man ser bort fra kystfiskeri ved Åland og i Den Botniske Bugt.

Det er en dårlig tilstand blandt flere unikke laksebestande i farvandet, der er skyld i rådet, og hvis fiskeriet fortsætter, vil bestandene kun få det endnu dårligere i fremtiden, mener ICES.

ICES, der er et netværk af forskere og rådgivere, som giver uvildig, upolitisk rådgivning om en række forhold om fiskeri og havets økosystemer, ønsker i øvrigt at forbuddet skal gælde både erhvervs-, lyst- og trollingfiskeri.

Powered by Labrador CMS