ICES skal rådgive Storbritannien

Foto: ICES.

Årligt vil Storbritannien modtage rådgivning fra ICES om tilstanden i samt menneskers indvirkning på Nordatlanten.

Offentliggjort Sidst opdateret

International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og Storbritannien har indgået en aftale, der betyder, at ICES årligt blandt andet skal rådgive briterne om fiskerimuligheder samt information om de marine økosystemers tilstand og virkningerne af menneskelige aktiviteter i Nordatlanten og dets tilstødende have. Det skriver Fiskeritidende.

– Denne aftale mellem Storbritannien og ICES udgør en platform for fortsat internationalt samarbejde til gavn for international havforskning, forvaltning af marine levende ressourcer og sunde marine økosystemer, siger Fritz Köster, der er præsident for ICES ifølge organisationens hjemmeside.

Aftalen inkluderer også, at Storbritannien kan anmode ICES om rådgivning på ad hoc-basis. Briternes fiskeriminister, Victoria Prentis, siger, at aftalen skal ses som en del af den forpligtelse Storbritannien har til at opnå et rent og sundt havmiljø samt fremme en global indsats for at beskytte og forbedre marine økosystemer internationalt. 

Powered by Labrador CMS