Blåhvillingefiskeriet taber over 500 mio. kr. i fangstmuligheder

Figuren viser den historiske udvikling i blåhvillingfiskeriet og -bestanden i Nordøst Atlanten fra 1981 til 2019. a) Fangster, b) Tilgange af 1 år gammel yngel, c) Fiskeridødelighed med ICES-referencepunkterne Flim, Fpa og FMSY, d) Gydebestanden med ICES-referencepunkterne Blim, Bpa og MSY Btrigger. De grønne områder omkring fiskeridødelighed i c) og gydebestand i d) angiver usikkerheden i modelberegningerne. Kilde: ICES (Det Internationale Havforskningsråd).

Resultaterne fra FMSY-projektet viser, at FMSY af ICES generelt sættes for lavt, og at der kan fanges 1.502.020 ton blåhvilling i 2020 bæredygtigt og ikke kun 1.161.615 ton, som ICES’ råd er for 2020.

WebRed

Offentliggjort 08.10.2020 - 22:02

På langt sigt vil bestanden af blåhvilling dog blive lavere ved anvendelse af de nye F_msy-værdier, men fordi den enkelte fisk vokser hurtigere, når bestanden er lille (”gulerødderne er udtyndet”) vil det i gennemsnit stadig give 75.000 ton mere om året i bæredygtigt udbytte, svarende til 112 mio. kr.

Påvirker hele værdikæden
Fiskerne bliver betalt omkring 1,5 kr. pr kg blåhvilling af fiskemel og -oliefabrikkerne. Af 1 ton modtaget blåhvilling, producerer fabrikkerne ca. 250 kg (25%) fiskemel + fiskeolie til en eksportværdi på 10 kr./kg.

Dvs. at fiskerne for 1 ton blåhvilling får 1500 kr. og fabrikkerne har en eksportværdi af mel + olie på 2500 kr.

Det handler altså om arbejdspladser og afledede arbejdspladser langs hele værdikæden.

De forsigtige og mangelfulde ICES-rådgivningsmodeller giver således et betydeligt tab af ellers bæredygtige fangstmuligheder og udbytte.

Kilder: Henrik Sparholt, Søren Anker Pedersen og FF Skagen

industri fiskeri featured