Blåhvillingefiskeriet taber over 500 mio. kr. i fangstmuligheder
Resultaterne fra FMSY-projektet viser, at FMSY af ICES generelt sættes for lavt, og at der kan fanges 1.502.020 ton blåhvilling i 2020 bæredygtigt og ikke kun 1.161.615 ton, som ICES’ råd er for 2020.
På langt sigt vil bestanden af blåhvilling dog blive lavere ved anvendelse af de nye Fmsy-værdier, men fordi den enkelte fisk vokser hurtigere, når bestanden er lille (”gulerødderne er udtyndet”) vil det i gennemsnit stadig give 75.000 ton mere om året i bæredygtigt udbytte, svarende til 112 mio. kr.
Påvirker hele værdikæden
Fiskerne bliver betalt omkring 1,5 kr. pr kg blåhvilling af fiskemel og -oliefabrikkerne. Af 1 ton modtaget blåhvilling, producerer fabrikkerne ca. 250 kg (25%) fiskemel + fiskeolie til en eksportværdi på 10 kr./kg.
Dvs. at fiskerne for 1 ton blåhvilling får 1500 kr. og fabrikkerne har en eksportværdi af mel + olie på 2500 kr.
Det handler altså om arbejdspladser og afledede arbejdspladser langs hele værdikæden.
De forsigtige og mangelfulde ICES-rådgivningsmodeller giver således et betydeligt tab af ellers bæredygtige fangstmuligheder og udbytte.
Kilder: Henrik Sparholt, Søren Anker Pedersen og FF Skagen