Forhøjelse af MAF-rationen for torsk og kuller
Fiskeristyrelsen har udsendt meddelelse om straksregulering nr. 32 - 2024 om forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen, torsk i Skagerrak samt kuller i Skagerrak og Kattegat.
Læs også:
Med virkning fra 1. juli 2024 forhøjes MAF-rationen for torsk i Nordsøen, torsk i Skagerrak samt for kuller i Skagerrak og Kattegat.
Jf. § 91 i Reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Fiskeristyrelsens Fartøjsregister ejes direkte eller indirekte af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, at fartøjerne må fiske, medbringe og lande halve fartøjsrationer.
Torsk i Nordsøen
Fra den 1. juli 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 5.280 kilo
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 10.560 kilo
Fartøjer på 9 meter og derover 15.840 kilo
Torsk i Skagerrak
Fra den 1. juli 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 2.520 kilo
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 5.040 kilo
Fartøjer på 9 meter og derover 10.080 kilo
Kuller i Skagerrak og Kattegat
Fra den 1. januar 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder kuller pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 600 kilo
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 1.200 kilo
Fartøjer på 9 meter og derover 1.800 kilo
Når den afsatte mængde af torsk i Nordsøen eller i Skagerrak er opfisket med 75 procent, foretages der høring af det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg om, hvorvidt der skal foretages en justering af kvartalsrationen.
Meddelelsen trådte i kraft den 28. august 2024 og er gældende til og med 31. december 2024, medmindre andet meddeles. Meddelelse om straksregulering nr. 22 – 2024 ophæves samtidig med ikrafttræden af denne meddelelse.