Straksregulering om tobis fra Nordsøen og Skagerrak
Fiskeristyrelsen har udsendt meddelelse om straksregulering nr. 26 – 2024 om vilkår for ankomst og landing af tobis fra Nordsøen og Skagerrak i forhold til kvoteårets afslutning.
Læs også:
Ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter tobis i Nordsøen og Skagerrak på IOK-vilkår samt på rationsvilkår, kan få afskrevet landede mængder af tobis fra kvote-året 1. april 2024 til og med 31. juli 2024 til og med 2. august 2024 på følgende vilkår:
Fiskeriet efter tobis skal være indstillet og fangsten taget ombord på fartøjet inden udgangen af den 31. juli 2024.
Fangsten af tobis inkl. bifangst skal være indført i fartøjets E-log, og E-loggen skal være indsendt til Fiskeristyrelsen inden udgangen af den 31. juli 2024.
Ejere af fartøjer, der ønsker at lande tobis fra kvote-året der udløber den 31. juli 2024 efter denne dato og frem til og med 2. august 2024, skal meddele dette til Fiskeristyrelsen på e-mail tilladelse@fiskeristyrelsen.dk senest den 31. juli 2024 kl. 12.00.
Ejerne vil herefter modtage kvittering fra Fiskeristyrelsen om at e-mailen er modtaget og at fartøjet er opført på tilladelsesliste nr. 1999.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet § 17.
Meddelelsen trådte i kraft den 30. juli 2024 og er gældende til og med 31. december 2024 med mindre andet meddeles.