Mængden af kuller til MAF-rationsfiskeri er opfisket
Fiskeristyrelsen har udsendt meddelelse om straksregulering nr. 34 - 2024 om opfiskning af den til MAF-rationsfiskeri afsatte mængde af kuller i Nordsøen (2AC4-C).
Idet den afsatte mængde af kuller til MAF-rationsfiskeri er opfisket, indføres der forbud mod fiskeri af kuller i Nordsøen (2AC4-C) på MAF-rationsvilkår med virkning fra og med fredag den 6. september 2024.
Forbud mod at medbringe og lande kuller i Nordsøen (2AC4-C) fisket på MAF-rationsvilkår træder i kraft med virkning fra og med lørdag den 7. september 2024.
Meddelelsen trådte i kraft den 4. september 2024 og er gældende til og med 31. december 2024, medmindre andet meddeles.