Mand reddet efter to timer i havet – Nu er han død

Foto: Rigspolitiet

En 23-årig mand blev mandag hastet til behandling på Odense Universitetshospital efter en storstilet redningsaktion i farvandet mellem Fyn og Langeland.

Offentliggjort Sidst opdateret

OPDATERET: Artiklen er opdateret efter Fyns Politi har oplyst, at den 23-årige er afgået ved døden. 

Forsvaret og politiet måtte mandag kort før klokken fem om morgenen rykke ud i en storstilet redningsaktion, da en 23-årig mand blev fundet i havet mellem Langeland og Fyn. Det skriver fyens.dk.

Efter to timer i vandet lykkedes det for redningsmandskabet at få hevet den unge mand op af det kolde vand, hvorefter han hurtigt blev fløjet til behandling på Odense Universitetshospital.

Mandag aften tikkede så nyheden ind om, at den 23-årige mand er afgået ved døden efter den lange tid i det kolde hav. Ifølge avisen skete ulykken umiddelbart, fordi den 23-årige – der befandt sig ombord på et skib – ønskede at komme ind på land. En anmelder på Langeland opdagede dog, at den unge mand var i nød, hvorfor myndighederne altså blev tilkaldt.

Ifølge politiet er der ikke sket noget kriminelt.

Powered by Labrador CMS