Fragtpriserne stiger – RAL justerer olie- og valutakurstillægget
Stigende oliepriser går nu ud over fragten til og fra Grønland, hvor Royal Arctic Line justerer i priserne.
Fra 1. april bliver det dyrere at sende fragt med Royal Arctic Line (RAL) til og fra Grønland. Det sker efter rederiet har valgt at justere på olie og valutakurstillægget. Det oplyser Royal Arctic Line på sin hjemmeside.
Det er Ruslands invasion i Ukraine, der har bidraget til stor uro på blandt andet oliemarkedet, og og fra næste måned justerer RAL altså olie- og valutakurstillægget (kendt som BAF/CAF, bunker, and currency adjustments factors) til 14,92 procent – det ligger i øjeblikket på 13,6 procent.
Tillægget beregnes ud fra et indeks fra 2010 og opdeles i en bunkers- og en valutadel, og afspejler udviklingen i disse.
Justeringen af satsen betyder, at hvis søfragt og håndtering koster 2.000 kroner, så skal der betales 300 kroner i olie- og valutatillæg, oplyser rederiet.