Tanskibspier i Horsens skal renoveres for 2,2 millioner

Tankskibspieren ses her midt på kortet. Kort: Horsens Kommune
Tankskibspieren ses her midt på kortet. Kort: Horsens Kommune

Horsens byråd har bevilget 2,2 millioner kroner til en renovering af en tanskibspier på Horsens Havn.

Offentliggjort

Horsens byråd har bevilget 2,2 millioner kroner til en renovering af en tanskibspier på Horsens Havn. Det skriver Horsens Folkeblad.

Broen har i en lang årrække fået lov til at forfalde, men nu skal den altså totalrenoveres og være en aktiv del af livet på havnen. Forventningen er, at broen i fremtiden vil kunne huse 14 nye bådpladser, ligesom der skal gøres plads til rekreativt ophold og en kommende statue af Vitus Bering.

Under renoveringen skal broen gøres lavere, så den kan bruges til havnepladser, mens der samtidig etableres et nyt og bredere brodæk, med en bredde på to meter, så broen bliver sikker for besøgende, som vil ud på de to “beton-øer” for enden af pieren.

Renoveringen af tankskibspieren finansieres af et økonomisk mellemværende mellem Horsens Marina og Horsens Kommune, og den forventes at starte i dette efterår.

Powered by Labrador CMS