Fiskeriminister udnævner 'Årets Unge fisker'

Fiskeriminister Jacob Jensen kårer Philip Bach Jensen som 'Årets Unge Fisker'.

Fiskeriminister Jacob Jensen havde i sidste uge fornøjelsen at kunne udnævne nyuddannede Philip Bach Jensen som 'Årets Unge Fisker'.

Der blev uddelt mere end blå beviser, da North Sea College mandag hædrede de nyuddannede erhvervsfiskere ved den årlige Blå Bevis-ceremoni i Thyborøn. Også titlen som 'Årets Unge Fisker' skulle nemlig offentliggøres.

Æren af at udnævne den talentfulde titel gik i år til fiskeriminister Jacob Jensen (V), der kunne udnævne den unge fisker Philip Bach Jensen, som både har haft læreplads og nu også har fået fast hyre på skibet HG 265 Asbjørn. Det oplyser North Sea College i en pressemeddelelse.

At valget er faldt på netop Philip Bach Jensen blev blandt andet begrundet med, at den nyuddannede erhvervsfisker fra dag ét på havet har gjort en god figur; han har ikke været bange for at tage fat og har gennem hele sin uddannelse været på forkant og taget ansvar for at sikre sig hyre.

Philip Bach Jensen bliver desuden betegnet som hjælpsom, pålidelig og loyal, og så er han en rigtig god ambassadør for både skolen, uddannelsen og erhvervet. Han har karisma og formår at formidle til alle aldre, og børn og unge synes, at han er både sej og dygtig, lyder begrundelsen.

Med den ærefulde titel som 'Årets unge fisker' fulgte også et legat på 8.000 kroner.

Powered by Labrador CMS