Hvem hører bedst under vand – mennesket eller sælen?

Engang levede alle pattedyr på land, men som bekendt vandrede en del arter ud i havet for at blive der; tænk bare på sælerne og hvalerne, som i dag er tilpasset et liv under vand.

Vi andre, der blev tilbage på land, har på samme vis tilpasset os et liv på landjorden. Så det kan næppe overraske nogen, at mennesket hører bedre på land end under vand. Det konstaterer et nyt videnskabeligt studie da også – men der ligger alligevel nogle overraskelser i studiet, mener en af forfatterne.

Det er biolog Jakob Christensen-Dalsgaard, der er ekspert i dyrs hørelse og i sit laboratorium på SDU utrætteligt kaster sig ud i høre-undersøgelser af dyr som skarver, gekkoer, frøer, krokodiller – og nu altså også mennesker. Denne gang sammen med ph.d. studerende Kenneth Sørensen og biolog Magnus Wahlberg fra SDU, der er ekspert i dyrs undervandshørelse.

Siden 1950’erne er der gjort flere forskellige forsøg på at måle menneskets hørelse under vand. Det amerikanske militær har eksempelvis ønsket af finde ud af, hvordan dykkere bliver påvirket af undervandseksplosioner, og generelt har høre-forsøgene været meget forskellige.

Nogle forsøgspersoner er blevet testet med dykkerudstyr på, andre med neopren-hætter og atter andre med luftfyldte dykkermasker – alt sammen noget, der kan påvirke hørelsen hos testpersonerne.

“Men fælles for alle disse videnskabelige undersøgelser er, at de alle sammen finder en høretærskel, der er temmelig langt fra den, som vi har fundet med vores nye studie,” siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

I det nye studie, som 7 personer deltog i, ligger den gennemsnitlige høretærskel på 71 dB, svarende til et lydtryk på 3.5 mPa ved 500 Hz. Høretærsklen er en måling af, hvilke lydstyrker man lige akkurat kan høre.

“Det er 26 dB lavere end forventet fra hypoteserne i de tidligere studier, så vi må konkludere, at mennesket hører betydeligt bedre under vand end hidtil rapporteret af videnskaben. Faktisk er tærsklen ved 500 Hz på linje med hvor godt, dyr som skarver og sæler hører under vand,” siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Dog hører det med til forståelsen af menneskets undervandshørelse, at sæler og delfiner i modsætning til os kan høre meget højfrekvente lyde under vand – også ultralyde, som mennesker ikke kan høre. De er samtidig generelt mere følsomme for undervandslyde.

De tidligere studier havde som hypotese, at øret under vand virker ved såkaldt benledning; altså at lydbølgerne vibrerer kraniet. Den hypotese forklarer de høje høre-tærskler, som blev fundet i de tidligere studier.

“Men vi mener, at resonans i den indesluttede luft i mellemøret forstærker lyden og gør øret mere følsomt. Det har vi også vist i tidligere undersøgelser af skarv, sumpskildpadde og sporefrø,” forklarer Jakob Christensen-Dalsgaard.

Som menneske skal man dog ikke forvente at kunne hoppe i havet og orientere sig perfekt vha. høresansen, understreger Jakob Christensen-Dalsgaard: for høresans handler nemlig ikke kun om at kunne opfange en lyd. Det handler også om at retningsbestemme lyden – og der står det virkelig sløjt til for undervandsmennesket.

“I luft kan vi bestemme lydretning indenfor nogle få grader, men i vand er der op til 90 graders fejl. Det er ikke så mærkeligt, fordi vi er trænet til at reagere på de små tidsforskelle mellem ørerne, som skyldes lydhastigheden i luft, og i vand er lydhastigheden fire gange større, og tidsforskellene altså meget mindre,” lyder det fra Jakob Christensen-Dalsgaard.

“Resultaterne fra vores forsøgspersoner fortæller os, at mennesket har nedsat evne til at retningsbestemme lyde under vand og underbygger, at vores hørelse ikke er tilpasset til at virke under vand,” siger han.

Om studiet:
Fire kvinder og tre mænd i alderen 23-49 år deltog i høreprøverne. Arbejdet er publiceret i tidsskriftet Hearing Research.