Maskinvirksomhed opgraderer lagerfaciliteter på Aalborg Havn
Travlhed i byggebranchen og nye grønne tiltag er blandt årsagerne til, at maskinvirksomheden KLU Materiel Nord i samarbejde med Port of Aalborg netop nu er i fuld gang med at opgradere sine faciliteter på Oliehavnen i Aalborg i form af blandt andet en spritny lagerhal, som sætter ekstra skub i virksomhedens grønne omstilling.