Britiske fiskere protesterer over Brexit-bøvl

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Fiskere fra Skotland og Sydengland har taget deres fangst med til politikerne i London for at protestere over et krav om øget dokumentation ved eksport efter Brexit.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med Brexit er det blevet mere besværligt og dyrere for fiskere at eksportere fangst, og det har fået skotske fiskere til at sejle til Nordjylland for at få afsat de fisk, de fanger i deres eget farvand. Og i London har skotske og sydengelske fiskere skudt en større protestaktion i gang, skriver Fødevarewatch ifølge Fiskeritidende.

Mandag kørte lastbiler med fisk fra Skotland og sydengelske Devon til det politiske centrum i London, fordi eksportørerne føler sig fanget i det nye bureaukrati med udfyldelse af hundredevis af dokumenter og sundhedsdokumentation bare for at få varer fra Storbritannien til EU.

Det har ført til forsinkelser og aflysninger af eksportordrer, fordi eksportørerne frygter, at de dyre laster med fisk og skaldyr bliver hængende i tolden og dermed bliver fordærvede, inden de når frem til kunden. De protesterende fiskere advarer imod, at bøvlet med eksportdokumenter og sundhedsdokumentation har økonomiske konsekvenser hele vejen gennem fødekæden.

Powered by Labrador CMS