'Et velfortjent pusterum til fiskeriet – hvad så nu?'

Regeringens beslutning om at neutralisere CO₂-afgiften på diesel for fiskeriet frem til 2030 har uden tvivl givet både danske og udenlandske fiskere et tiltrængt pusterum. Afgiften, der trådte i kraft den 1. januar og øgede dieselprisen med 2,25 kroner per liter, har haft store økonomiske konsekvenser for branchen. Kun én måned efter implementeringen blev afgiften sat på pause, og det har givet fiskerne en midlertidig lettelse. Men hvad sker der, når dette pusterum udløber om fem år?

Jeg mener, at denne situation sætter fokus på en større udfordring:

Hvorfor har politikerne ikke gjort mere for at understøtte de grønne løsninger, der allerede findes? Der har været masser af snak om bæredygtig omstilling, men alt for lidt konkret handling, der kan hjælpe fiskeriet med at tage skridtet mod fremtiden.

Fiskeriminister Jakob Jensen sagde ved pressemødet i februar, at suspenderingen af CO₂-afgiften skulle sikre bedre vilkår for fiskeriet. Det er uden tvivl en nødvendighed for mange, men jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvor er de politiske initiativer, der kunne have hjulpet fiskerne med at investere i grønnere brændstoffer og ny teknologi? Hvor er støtten til den infrastruktur, der skal gøre omstillingen mulig?

Jeg er ikke bekendt med, at der er blevet tildelt støttepuljer til forsøg med nye teknologier som metanol i fiskeriet. Jeg ved, at der har været mange gode intentioner og masser af snak, men det ser ikke ud til, at vi har set den nødvendige proces. Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe fiskeriet, bør der ikke kun være midlertidige lempelser af afgifter – der bør også være reel støtte til at implementere de løsninger, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

Fiskeriet har haft tid til at forberede sig på omstillingen. Afgiften blev varslet i 2022, og branchen har haft mulighed for at overveje alternativer. Men uden den rette politiske støtte kan vi ikke forvente, at fiskeriet omstiller sig på egen hånd. Hvis ikke der snart tages beslutninger om investeringer i teknologi og infrastruktur, risikerer fiskeriet at blive efterladt, mens andre sektorer bevæger sig mod grønnere løsninger.

Jeg synes, det er vigtigt at huske, at der allerede findes alternativer til diesel. Teknologier som metanolmotorer og dual-fuel løsninger kan reducere CO₂-udledningen markant uden at gå på kompromis med driftssikkerheden. Jeg ser et stort potentiale i disse løsninger, men det kræver handling – både fra fiskeriet selv og fra politikerne.

Fiskeriet står ved en skillevej. Pusterummet fra CO₂-afgiften er velfortjent, men pausen må ikke blive en sovepude. Vi kan ikke lade frygten for forandring forhindre en nødvendig omstilling. Der findes løsninger, der kan sikre fiskeriets fremtid – men de kræver investeringer i både teknologi og infrastruktur. Hvis politikerne virkelig ønsker at hjælpe, bør de ikke kun suspendere afgifter, men også skabe de nødvendige incitamenter for omstillingen. Det er tid til at tage ansvar og gøre de grønne ambitioner til virkelighed.