‘Dramatisk er nok et mildt ord i denne sammenhæng’
Fra 1. januar ser de danske fiskere ind i en CO2-afgift på diesel, der vil få en liter diesel til at nærme sig syv kroner, hvilket ifølge mange i branchen, vil være starten på en endelig afvikling af dansk fiskeri.
Offentliggjort
Én af dem, der bliver ramt af den kommende CO2-afgift er Jesper Kongsted. Han er ikke fisker, men lever til gengæld af at sælge den fisk, som fiskerbådene lander i Hanstholm gennem sin virksomhed Hanstholm Fiskeauktion. Her omsætter de årligt for mellem 750-800 millioner kroner, og han lægger ikke fingrene imellem, når han skal forklare, hvad den nye virkelighed kommer til at betyde for ham.
Fra 1. januar skal alle danske og udenlandske skibe betale den nye afgift, når de tanker i danske havne, og det vil få stor betydning for Hanstholm Havn, hvor aktiviteten vil falde dramatisk, hvis afgiften står til trone.
“Det er dramatisk, og dramatisk er nok et mildt ord i denne sammenhæng i bund og grund. Vi flytter cirka 35.000 tons fisk om året herfra, og godt 23.000 tons kommer fra udenlandske skibe, hvoraf en stor del af dem kommer til Hanstholm. Vi har blandt andet et fransk rederi med fem både, som har brugt os i godt 25 år, og de har meddelt os, at de, hvis afgiften træder i kraft, fremadrettet vil bruge Peterhead i Skotland, og så fragte det med lastbiler til hovedlandet”, fortæller Jesper Kongsted.
Han anslår, at alene de fem franske skibe vil betyde omkring 11.000 tons mindre fisk til Hanstholm Fiskeauktion.
Udenlandske skibe flygter
Siden Storbritannien meldte sig ud af EU, har det været mere omstændeligt og bekosteligt at laste fisk i eksempelvis Peterhead, men det til trods er det ifølge det franske rederi mere attraktivt at lande fisken i Peterhead end i Hanstholm fra 1. januar.
I runde tal vil det ifølge Jesper Kongsted komme til at koste det franske rederi godt 15 millioner kroner om året i ekstra CO2 afgift, hvis de fem både fortsat skal sejle til Hanstholm efter 1. januar. Derfor er Peterhead, trods mere papirarbejde, mere rentabelt, og det vil det også være for mange andre, vurderer han.
Også flere tyske og norske både har meddelt Jesper Kongsted, at man fra nytår vil finde andre havne uden for Danmarks grænser, og mens de tyske fisk formentligt ryger til Holland, så ender den norske fisk muligvis i Hanstholm via transport med lastbiler fra Norge.
En kædereaktion
I forvejen importerer Hanstholm Fiskeauktion store mængder fisk fra Norge, og den trafik vil altså blive øget, hvorved man så flytter forbruget af diesel over på lastbiler i stedet. Det er ikke kun Hanstholm Fiskeauktion der vil blive påvirket af dette. Det vil også få stor betydning for mange andre arbejdspladser på havnen i Hanstholm.
“En ting er, at vi som fiskeauktion kommer til at modtage betragteligt færre fisk fra havnen i Hanstholm, noget andet er, at det jo også får betydning for resten af den industri, som er i Hanstholm. Opkøberne og fiskeindustrien her i Hanstholm kommer til at mangle råvarer, og det tror jeg ikke, de kan gå ud på det frie marked og erstatte en til en. Hanstholm Havn kommer også til at se ind i, at de mister omsætning ved mindre vareafgift, og smeden, elektrikeren, kølemanden og oliemanden og, hvad de ellers hedder, de får også markant mindre at lave, fordi der bliver færre ankomster. Logistikvirksomhederne bliver også ramt, fordi der bliver mindre fisk at transportere, så ringene i vandet bliver voldsomme for rigtigt mange her i Hanstholm,” lyder det fra Jesper Kongsted.
Håber til det sidste
Auktionsmesteren har de seneste uger arbejdet i døgndrift på at få udsat CO2-afgiften, så man kan finde en mere spiselig løsning, men da FiskerBladet talte med Jesper Kongsted onsdag aften var der stadig intet nyt.
Dog har han en forhåbning om, at der kommer en politisk udmelding torsdag eller fredag, inden alle går på juleferie.
“Jeg har forsøgt at råbe lokalpolitikerne op de sidste fem-seks måneder, men det føles lidt som om, at der ikke har været den store aktivitet fra deres side. Siden midt i november er det for alvor gået op for både lokal og landspolitikere, at det her er alvorligt, og at det kan være altødelæggende for et helt erhverv, men om det ændrer noget, kan jeg godt være i tvivl om. Jeg har kontaktet alle partier, ministre og styrelser, og jeg fornemmer at der bliver lyttet, og at det bliver taget alvorligt. Men jeg skal være ærlig og sige, at lige nu ser det ikke alt for lyst ud. Jeg håber virkelig, at de ombestemmer sig, og finder en løsning inden jul, så kvælertaget på branchen bliver sluppet, men jeg kan godt have min tvivl,” siger Jesper Kongsted.
