Miljøkonsekvensrapport for CO2-lagringsprojekt sendes i høring
Energistyrelsen har sendt miljøkonsekvensrapporten for CO2-lagringsprojektet Greensand Future i Nordsøen i høring.
Det store CO2-lagringsprojekt i Nordsøen med det mundrette navn Greensand Future er kommet et skridt nærmere en realitet, og mandag valgte Energistyrelsen at sende miljøkonsekvensrapporten for projektet i høring. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Dermed får borgere, organisationer, myndigheder og andre interessenter frem til den 24. marts 2025 nu mulighed for at komme med bemærkninger til den miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet af Rambøll i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til projektet.
Det er INEOS E&P, Harbour Energy og Nordsøfonden, der står bag Greensand Future projektet, som efter planen skal gennemfører fra den eksisterende Nini A platform, der er beliggende cirka 170 meter fra den jyske vestkyst.
Projektet har til formål at anvende det tidligere oliefelt, Nini Vest, til at lagre CO2, og det forventes, at projektet kan lagre cirka 0,3 millioner tons CO2 om året i otte år, hvilket betyder, at projektet samlet forventes at lagre 2,4 millioner tons.