Grøn omstilling giver kvaler i færøsk fiskeri

Det er ikke kun i Danmark, at den grønne omstilling har gjort sit indtog. Også i Nordatlanten forsøger man ihærdigt at tænke miljø og CO2-udledning ind i ligningen, når skibe skal retrofittes eller bygges. Manglende teknologi og incitamenter for fiskerne spænder dog ben for en revolution i branchen.

“Som det er lige nu, så er det jo fiskerne, der skal betale for den grønne omstilling, og det gør det svært.” 

Sådan lyder ordene fra seniorarkitekt, Marni Olsen, hos den danske skibsarkitekt Knud E. Hansen. Marni Olsen er en af tre mand på kontoret i den færøske hovedstad Tórshavn.

Hos Knud E. Hansen har man ellers masser af erfaring med at indtænke bæredygtighed og grøn omstilling i sine skibsdesign af både ro-ro skibe, containerskibe, færger og krydstogtskibe, men for flåden af fiskefartøjer i Nordatlanten er udfordringen mere kompleks end som så.

“De skibe man råder over nu på Færøerne er for en stor del af ældre dato, og det virker ikke oplagt at bygge dem om, således at de kan sejle på ammoniak eller metanol, med tanke på, at man så får et betydelig mindre lastrum til fangsten, og dermed en mindre indtjening,” fortæller Marni Olsen.

Vil man i stedet bygge nye fartøjer, så løber man ind i et andet problem. På Færøerne tillader man nemlig ikke, at en nybygning er større end det skib, man i forvejen ejer, da det er med til at holde styr på, hvor meget der kan fiskes i færøsk farvand, og derfor er omstillingen for nuværende udfordret.

“Hvis det kræver mere plads i forhold til sikkerhed med ammoniak og metanol, og du kun må bygge et skib, der er præcis så stort, som det du har i forvejen, så bliver det svært. Fordi fylder brændstoftanken mere, så er der mindre plads til fisk, og derfor vil mange nok overveje en ekstra gang, hvad vej man skal gå i forhold til nye skibe. Så der er ingen tvivl om, at vi skal i en grønnere retning, og det arbejder vi også med hos Knud E. Hansen, men på nogle områder er det bare ikke så let,” siger Marni Olsen.

Succes i havbrugssegmentet

Et af de områder, som den danske skibsarkitekt har stor succes med på øerne i Nordatlanten er dog skibe, som bruges til havbrugsfiskeri. Her har Knud E. Hansen en stor kunde i det færøske rederi Bakkafrost, for hvem de blandt andet har designet fartøjet Bakkafossur. Skibet er hele 109 meter langt og kan rumme op til 1000 tons laks i fire lasttanke, og Hans á Bakka bruges i dag til at fragte levende fisk mellem havne og havbrug samt at behandle laks mod lus.

“Skibet har sine tanke fyldt op med søvand, som laksene kommer op i. Herefter sejler de fiskene i land i levende tilstand, således at de er helt friske, inden de skæres op. Man har i princippet to skibe i denne proces, der kan det samme, men det ene bruges udelukkende til transport, mens det andet både bruges til transport, men også til at gøre laksen fri for lus,” fortæller Marni Olsen. 

“Tidligere brugte man kemikalier til at bekæmpe fiskelus, men man har sidenhen opdaget, at putter man laks i ferskvand, så dør lusene. Laks kan godt tåle ferskvand, det kan lus ikke. Derfor kommer man laksene op i tanke med ferskvand i fem-seks timer, inden de igen sættes ud i dambruget,” siger han.