Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang

Læs også:

Danske fiskere: Sameksistens mellem fiskeri og havvind er afgørende

Det er 33 år siden Danmark opførte verdens første havvindmøllepark, og nu tager landet igen et stort nyt skridt som vindnation. Mandag gik startskuddet nemlig til, at Danmark kan få seks nye havvindmølleparker, da udbuddene i både Nordsøen, Østersøen og Kattegat blev sat i gang.

Udbuddene gælder i områderne Nordsøen I, Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø og sker som opfølgning på den politiske aftale om udbudsrammer fra foråret 2023. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Parkerne skal levere mindst 6 GW, og der er som noget nyt frihed til at opstille så meget havvind på de udbudte arealer som muligt. Udnytter markedet friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det resultere i etableringen af 10 GW havvind eller mere.

Mens noget af energien kan bruges i danske og europæiske stikkontakter kan andet understøtte det potentiale, Danmark har for at eksportere grøn brint til at omstille eksempelvis transporten og industrien. Det spiller sammen med den aftale, der i begyndelsen af april blev indgået om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur.

"Endelig kan vi trykke på knappen og åbne for Danmarkshistoriens største havvindsudbud. Med møller i hundredvis ruster vi os mod Putins sorte gas, og Danmark er i dag kommet tættere på at blive Europas grønne kraftcenter. Når møllerne snurrer, kan vi dække hele Danmarks strømforbrug med grøn strøm – og vi kan producere brint og grønne brændstoffer til skibe og fly. Det er projekter i den her skala, der kan gøre en stor grøn forskel, for klimaet og for vores sikkerhed. Ikke bare for Danmark, men for hele Europa," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.