Nyt projekt vil teste tangdyrkning som forretning
For at at undersøge, om og hvordan erhvervsmæssig tangdyrkning kan blive en god forretning har den selvejende institution Havhøst fået godt 1 million kroner i EU-støtte.
Offentliggjort
Kan etableringen af såkaldte 'havmarker' blive en kommercielt bæredygtig forretning – både økonomisk og miljømæssigt?
Det er det helt store spørgsmål, som den selvejende institution Havhøst i samarbejde med Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Dansk Tang og Fiskerikajen sat sig for at undersøge i projektet 'Tangdyrkning og kystfiskeri', og hos EU ser man et stort potentiale i projektet, som derfor har modtaget lidt over 1 millioner kroner i støtte fra Det Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF). Det oplyser Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.
I projektet vil Havhøst etablere to såkaldte havmarker, der skal ligge i henholdsvis Nekselø bugten ved Havnsø og i Korsørområdet, hvor man vil forsøge at få konkrete erfaringer med kommerciel tangdyrkning i Danmark.
"De havmarker, vi vil etablere, er to hektar, det vil sige et område på 100 gange 200 meter ude på havet. Markerne består af bøjer, der ligger ved siden af hinanden, og imellem bøjerne er der spændt liner ud. Hele molevitten er så forankret ned til havbunden med ankre,” fortæller stifter af Havhøst, Joachim Hjerl.
På linerne skal vokse tang, som Joachim Hjerl og hans kollegaer får fra et såkaldt ’klækkeri’, der ’forspirer’ tangplanterne. De små tangplanter sidder fast på tynde snore, som bliver viklet rundt om linerne ude på havmarken i løbet af efteråret. Herefter begynder tangplanterne at vokse.
I løbet af foråret er tangen klar til at blive høstet, og hvad det herefter skal bruges til, er der ifølge Joachim Hjerl gode bud på.
"En af pionererne fra branchen i USA troede først, at tang var det nye kål. At det skulle optræde ligesom kål i vores fødevareforbrug. Men nu er han gået over til at tro, at tang er det nye soja. At det er en ingrediens, der vil være overalt – og indgå i alle mulige produkter," fortæller Joachim Hjerl og tilføjer:
"Vi har også besøgt en lokal tangvirksomhed i Wales, der fokuserer på tangbaseret gødning som erstatning for kunstgødning. Vi kan forestille os alt muligt om, hvad tangen kan bruges til. Men jeg tror, at vi skal lade tiden gå."
I projektet har Havhøst og samarbejdspartnerne to år til at gøre deres erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer, når man driver en kommerciel havmark med tang.
