Nu åbner ansøgning om adgang til erhvervsfiskeri i britisk zone i 2025

Fartøjer, der er registreret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fartøjsregister, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri i britisk farvand fra 1. januar 2025.

Ejere af fartøjer, der er registreret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fartøjsregister, som i 2025 ønsker at udøve erhvervsfiskeri i UK-zone, skal i henhold til aftalerne imellem EU og UK ansøge om en tilladelse til fiskeri i UK-zone hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det oplyser styrelsen i en meddelelse til de danske erhvervsfiskere.

Ansøgningen om fiskeri i UK-zone i 2025 skal være indsendt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest den 8. november 2024 og skal indeholde følgende oplysninger om fartøjet:

- Havnekendingsnummer

- EU-identifikationsnummer

- Mest benyttet redskabskode

- Sekundær redskabskode

- Aktiv mail, der er tilknyttet fartøjet.

Ansøgningen skal indsendes på e-mail til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk og ansøgninger, der skal være gældende fra 1. januar 2025, skal altså være modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest den 8. november 2024.

Powered by Labrador CMS