Sydfynsk værft bygger nye travaljer til Skoleskibet Danmark
I sidste uge blev Skoleskibet Danmarks to nye travaljer søsat ved Faaborg Værft.
Det er ikke længe siden, at Skoleskibet Danmark fik en større overhaling på Esbjerg Shipyard, men nu er også den gamle riggers to travaljer klar til at bliv udskiftet.
Hos Faaborg Værft har man længe været igang med med arbejdet af travaljerne, der trods at de er nye, alligevel er designet, så de én til én ligner de gamle.
I sidste uge blev de to fartøjer så for første gang søsat ved værftet, hvorefter de gennemførte en testsejlads på Faaborg Fjord med 10 voksne ombord.
I første omgang blev travalterne testet med årer og senere med mast og sejl, og i begge tilfælde klare de to fartøjer sig til topkarakter og overraskede endda positivt ved at nå en hastighed på hele 5,8 knob i den lette vind.
I videoen herunder fortæller direktør på Faaborg Værft, Jan Mortensen, og inspektør fra MARTEC, Rasmus Høgenhaug, mere om processen og samarbejdet omkring bygningen af de nye travaljer.