Ingen sneglefart over Henni

Læs også:

“Konksneglefiskeri giver ro i sindet”

Henni Pedersen drømte som lille om at blive psykolog, men i 2022 startede hun på uddannelsen som fisker og har ikke kigget tilbage siden.

“Jeg flyttede til Danmark i 2021 og undersøgte uddannelser, men mit snit var for lavt til psykologistudiet, og jeg var forvirret over det med kvoterne. Så googlede jeg for sjov ‘fisker Danmark’,” fortæller Henni Pedersen.

Hun kontaktede uddannelsen i Thyborøn, og resten er historie, som man siger. Nu arbejder hun på en af sine tidligere praktikpladser i Hundested, hvor hun fisker konksnegle med tejner sammen med skipper Thomas Jensen og Co.

“Jeg kan rigtig godt lide at være fisker. Min interesse for det begyndte lidt før, jeg flyttede til Danmark, så jeg havde det allerede i baghovedet. Da jeg så startede på uddannelsen, var det som om, alle brikkerne i puslespillet faldt på plads,” siger hun og understreger, at der er mange grunde til, hvorfor faget passer så godt til hende og omvendt.

“Jeg har rigtig meget energi og elsker at være fysisk aktiv. Jeg skal lave noget, der gør mig rigtig træt, for ellers kan jeg ikke sove om natten. Jeg er også vant til at sejle, og havet var ikke fremmed for mig, så det gav så meget mening. Og så elsker jeg at tjene penge,” griner hun. 

At skulle arbejde på land vil slet ikke kunne måle sig med fiskeriet for Henni Pedersen.

“Det er det hele værd at stå op til. Jeg elsker solopgange og solnedgange og havet. Der er en helt anden form for frihed derude. Den føler jeg kun, at jeg har, når jeg er ude at sejle. Så jeg har fundet det helt rigtige for mig og tænker aldrig mere over at skulle være psykolog og arbejde på land.”

Det er en livsstil at være fisker

For den unge kvinde har der været helt naturlige udfordringer ved uddannelsen og faget som med de fleste begyndelser. Faktorer som høj søgang og det at være den eneste kvinde i et mandefag har været den ultimative test for, om hun skulle gå videre ad den vej.

“Jeg havde forestillet mig, at det ville være hårdt, men det overraskede mig, hvor hårdt det var. Samtidig har det også overrasket mig, hvor meget ens krop er i stand til. Min vilje til at gennemføre uddannelsen har været stor, fordi man er træt på en helt anden måde, når man fisker. Man når nogle gange et punkt, hvor man bare ikke kan mere. Så skal man lige give den én procent til, og her har jeg givet alt, hvad jeg har, for at det skulle lykkes,” forklarer hun.

Særligt i starten af uddannelsen mærkede Henni Pedersen, at hun var en lidt atypisk studerende som den eneste pige på holdet.

“Jeg vidste intet om navigation eller om motorer og svejsning og følte, jeg skulle starte fra nul. Det var anderledes for drengene, og det har været udfordrende at skulle starte helt fra bunden.”

Hun forklarer, hvordan det kan være frustrerende ikke at have den samme fysik som sine mandlige kollegaer, når der eksempelvis skal løftes 50 kilo tunge kasser på kutteren, men ellers er hun ikke mærket af at være den eneste havfrue ombord.

“Jeg har ikke oplevet nogen forskelsbehandling. Vi hjælper hinanden, og jeg har ikke følt, at mine kollegaer har været trætte af mig. Det er selvfølgelig lidt grænseoverskridende at være den eneste kvinde, og det kunne da være super fedt med en anden pige ombord, men jeg er lidt blank i forhold til, hvordan man får flere piger til at være fiskere,” siger hun.

Det er hen ad vejen gået op for Henni Pedersen, at der er noget om snakken med det, at det er en livsstil at være fisker. Det er nok også en af forklaringerne på, hvorfor faget stadig er så mandsdomineret, mener hun.

“Drengene i klassen sagde altid, at det er en livsstil at være fisker. Det forstod jeg ikke. Nu forstår jeg det, for nu har jeg selv prøvet det. Det kræver så meget vilje og interesse, og man skal være klar til enhver situation. Jeg har et helt andet syn på, hvordan det er at være fisker nu. Det ligger nok bare mere naturligt til mænd, men egentlig tror jeg mest, det handler om, hvem man er som person – hvad man kan klare, lide og holde til. Da jeg lige var startet, følte jeg nok, at jeg skulle bevise noget, fordi jeg er pige. I dag vil jeg stadig gerne gøre mit bedste hver dag, men ikke på grund af mit køn.”

‘Jeg vil fiske resten af mit liv’

Henni Pedersen havde ikke forestillet sig at hun stadig ville være på sin gamle praktikplads og fiske konksnegle i Danmark, for drømmene om de store have står i kø. Hun er nu overbevist om, at hun nok skal nå det hele, og det er også en fordel at være ordentligt klædt på.

“Jeg skulle egentlig bare være der og afløse og tage de sidste to måneder af min praktik, men det er sådan en dejlig arbejdsplads, og her hos min skipper, Thomas Jensen, kan jeg lære alt fra bunden. Så det er et rigtig godt sted at starte. Der så meget, jeg skal lære endnu, og det kommer til at tage flere år for mig at lære det hele. Så jeg har ikke travlt, for jeg vil gerne fiske resten af mit liv,” siger hun.

Noget af det, der også taler for fiskeriet hos Henni Pedersen, er de mange andre opgaver og nye udfordringer, der hele tiden følger med faget.

“Der er så meget ved fiskeriet, at der er udfordringer nok. Man skal kunne navigere, være brandmand, være læge og i det hele taget klædt på til alle tænkelige situationer.”

Drømmer om Grønland

Henni Pedersen overvejer engang at læse til skipper, men det har hun indtil videre alt for meget energi til, så det haster ikke med at læse videre. Det, der står først for, er drømmen og målet om at fiske med de store trawlere i Grønland. En drøm, der er tilsat lige dele spænding og ærefrygt.

“Det, jeg frygter mest, er de kæmpe bølger, der er i Grønland. Uha, jeg kan få helt ondt i maven ved tanken om det, for jeg har hørt, de kan være kæmpe store. Men jeg må jo bare prøve det af, og spændingen er en del af det for mig,” forklarer hun.

Under uddannelsen var hun også i praktik på skibet Kingfisher i Hanstholm, og her oplevede hun naturens kræfter på egen krop.

“Jeg blev søsyg og lå på mit kammer i fem dage. Men det stoppede mig ikke i at være fisker, og det har ikke skræmt mig. Andre ville måske give op. Hvis jeg skal til Grønland, skal jeg være i meget meget god fysisk form, så jeg må bare gøre, hvad jeg skal for at følge med. Jeg har faktisk slet ikke tænkt over, hvad jeg skal, hvis det ikke lykkes, men jeg kan mærke, at det er noget, jeg er nødt til at prøve kræfter med,” siger Henni Pedersen.