Skibsværft skal teste brint som drivmiddel

Som drivmiddel har brint den særdeles positive egenskab, at det kan benyttes helt uden udledninger. Samtidig er der dog også en række udfordringer ved brugen, men dem går Hvide Sande Shipyard nu sammen med to samarbejdspartnere om at finde løsninger til.

Det vestjyske skibsværft, der i 2023 leverede det norske fiskeri- og undervisningsfartøj Skulebas, havde allerede i tilblivelsen af skibet fokus på grønne løsninger, og gennem byggeriet opstod også en mulighed for at udbygge den diesel-elektriske batterihybridløsning, så brint kunne blive en del af de hybride fremdrivningsløsninger for fartøjet.

“Desværre var der ikke penge til brintløsningen i det oprindelige projekt, men vi besluttede at forberede det, vi kunne, så der kunne søges penge til brintprojektet efterfølgende,” fortæller Group CEO hos Hvide Sande Shipyard, Carl Erik Kristensen.

Og nu bliver næste skridt så taget, når Hvide Sande Shipyard går sammen med canadiske Corvus Energy om at forberede installationen af deres nye Corvus Pelican Fuel Cell System ombord på det norske fartøj. Forud er dog gået længere tids forberedelse fra værftets side.

“Vi har gennem nogle år arbejdet med brintløsninger og har deltaget i udviklingsprojekter omkring brændselsceller og brug af dem på skibe, og jeg tænker det har været medvirkende til at vi har formået at vinde det nye projekt. Med projektet skal vi gerne kunne vise, at brint kan anvendes og bygges i fremtidens skibe som drivmiddel som en del af den grønne omstilling,” siger Carl Erik Kristensen. 

Ikke uden problemer

Det er dog noget af en indsats, der skal til for at få projektet til at lykkes, for brug af brint er ingenlunde problemfri. Tværtimod er der er masser af udfordringer ved at bruge ny teknologi på et skib.

“Der er ikke nogen faste regler for at sejle på brint, og det er et meget omfattende og risikobaseret arbejde mellem rederi, klasse, flagstat, alle leverandører og os som værft for at få det godkendt. Brint er meget eksplosivt og skal derfor behandles og opbevares efter alle sikkerhedsforanstaltninger,” forklarer Carl Erik Kristensen.

Og ikke alene er det eksplosivt, det er også flygtigt.

“På plussiden er brint en meget ren måde at lave fremdrivning på og samtidig en mulighed for at udnytte overskudsstrøm fra vindmøller eller solceller. Men der er også meget store tab i at konvertere strømmen fra eksempelvis vindmøller eller solceller til brint via elektrolyse, for så at opbevare det i tanke, inden det puttes i en brændselscelle og konverteres tilbage til strøm for at blive brugt til fremdrivning. Det er ikke ret mange procent af den strøm, der kommer ud af vindmøllens generator, der får propellerakslen i skibet til at dreje, og meget af energien bliver til varme og tab i systemerne. Energitætheden er også meget lav i forhold til marinediesel, som alt p.t. vurderes op imod, og rækkevidden på skibene kan ikke blive så lang. Det vil sige, at vi skal bruge meget mere plads og vægt på at sejle en sømil på brint end på el fra batterier eller ren diesel,” forklarer Carl Erik Kristensen.

Men selvom det nærmest udelukkende lyder til at være særdeles problemfyldt og vanskeligt at skulle benytte brint som drivmiddel, så kan man i den maritime branche dog ikke sidde kravene fra det omgivende samfund overhørig, lyder det fra direktøren.

“Vi skal alle omstille os til at bringe vores udledninger ned, og der skal derfor findes brugbare og bæredygtige løsninger. Og dén proces med at udforske og udvikle løsningerne vil vi gerne med i,” siger Carl Erik Kristensen.

Et skridt på vejen

Der er dog ingen garantier for, at gasarten er svaret på alverdens klimakvaler, men selv om det skulle vise sig, at brintløsninger ikke vinder kapløbet om fremtidens maritime drivmidler, så kan arbejdet alligevel give værftet et kæmpe forspring på længere sigt. 

“Vi vil gerne bruge gennemførelsen af dette første brintprojekt som læring og forberedelse til at arbejde med nogle af fremtidens kommercielle skibe, der skal sejle på lignende brændsler. Vi har siden 2011 arbejdet med batteriteknologi på skibe og er i gang med vores 11. og 12. projekt som fuldelektrisk eller batterihybrid. Fra de første projekter har vi på værftet fået en del rutine og viden om disse teknologier, og det giver os en god konkurrencekraft, når vi skal vinde nye projekter. Vi ved, hvad der skal til for at få projekterne godkendt og kan dermed beregne den rigtige pris. Det samme gør sig gældende for brintprojektet på Skulebas og vores første 100 procent metanoldrevne projekt, som vi p.t. er i gang med på en CTV,” forklarer Carl Erik Kristensen.

Projektet med Skulebas får rigtig luft under vingerne næste sommer, hvor det norske skib vender snuden mod Hvide Sande. Til den tid skal værftet installere brændselsceller, tanke, rørsystemer, sikkerhedssystemer og meget mere ombord på fartøjet.

“Så det handler jo altså ikke ‘bare’ om dette projekt isoleret, men lige så meget om at få nogle generelle erfaringer med brint, så vi kan stå endnu stærkere i kampen om at vinde nye projekter,” lyder det fra Carl.