Bundslæbende redskaber er forbudt i 4,6% af Danmarks havareal

En ny fælles arealanalyse giver for første gang et samlet overblik over, hvor det er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i danske farvande. Det er håbet, at analysen kan bruges til at beskytte flere havområder og i de politiske forhandlinger om fremtidens fiskeri.

Publisert Sist oppdatert

I 4,6 procent af Danmarks havareal er der i dag forbud mod at fiske med alle de fem typer af bundslæbende redskaber - bundtrawl, bomtrawl, skraber, snurrevod og skotsk vod - som benyttes i dansk farvand.

Det viser en ny fælles arealanalyse fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav.

Med de tiltag Folketingets partier har besluttet i Havplanen og i Havstrategiens Indsatsprogram, vil det samlede forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber komme til at udgøre 12,7 procent af Danmarks havareal. Naturbeskyttede havområder med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber vil komme til at udgøre 11,5 procent. Det betyder, at regeringen er på vej i den rigtige retning.

"Analysen viser, at der er mange forskellige forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Danmark. Det er godt, at denne analyse, nu kaster lys over dette. Det er også godt at få frem i lyset, at vi slet ikke fisker med bundslæbende redskaber alle de steder, hvor vi har tilladelse til det," lyder det fra formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Analysen understreger dog samtidig, at Danmark stadig er et godt stykke fra at realisere EU-målsætningen om, at mindst 30 procent af havet skal være reelt beskyttet i 2030, inklusiv et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber.

Oversigt over områder, hvor der er forbud mod alle fem typer af bundslæbende redskaber på samme sted (bomtrawl, bundtrawl (inkl. semipelagisk bundtrawl), skraber, snurrevod og skotsk vod).

"Analysen viser, at Danmark har taget de første vigtige skridt mod mere naturbeskyttelse på havet, men at vi samtidig er et godt stykke fra at leve op til de internationale forpligtelser. Der skal indføres endnu mere reel naturbeskyttelse, hvor vi mennesker ikke slider på havet. Det skal ske samtidig med, at fiskerierhvervet udvikler sig mere bæredygtigt og at der sikres gode rammevilkår for fremtidens fiskeri," siger administrerende direktør i Tænketanken Hav, Liselotte Hohwy Stokholm.

På baggrund af analysen anbefaler de tre organisationer, at minimum 30 procent af det danske havareal senest i 2030 skal være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder, som sikrer sammenhængende områder, hvor havnaturen har ro og fred, og hvor det er forbudt at fiske med alle typer af bundslæbende redskaber.

Organisationerne opfordrer desuden til, at udpegningen sker på et videnskabeligt grundlag, og med hensyntagen til de eksisterende såkaldte beskyttede områder og i dialog mellem regeringen, Folketinget, forskere, og andre relevante interessenter.

Powered by Labrador CMS