Edna drømmer om flere grønlandske fiskeriuddannede

Som mange andre unge i Grønland er Edna Lyberth vokset op blandt fiskere. Hun er fra byen Maniitsoq, hvor både hendes far og nu også bror fisker og primært fanger torsk.

Kendskabet til erhvervet har derfor altid været i familien, og det var den baggrund, der fik hende til at vælge fiskeriet til i sin uddannelse.

“Jeg har fisket, siden jeg var lille, men det var ikke lige det, jeg troede, var mest interessant for mig, da jeg skulle vælge uddannelse,” fortæller Edna Lyberth.

Hun læste først biologi i Århus, men fandt hurtigt ud af, at hun ikke kunne bo i Danmark i flere år.

“Fiskeriteknologi var muligheden for mig for at læse i Grønland. Og jeg fandt heldigvis ud af allerede på første semester, at det alligevel var mit kald at beskæftige mig med fiskeriet og landets største erhverv. At være tæt på naturen og studere det, vi lever af i Grønland, var lige mig.”

Samme mål - forskellige sprog

Edna Lyberth læser nu på 7. semester og har i løbet af studietiden blandt andet været i praktik i Departementet for Fiskeri og Fangst. Uddannelsen som fiskeriteknolog har givet hende et stort indblik i samspillet og balancen mellem de forskellige stakeholders i fiskeriet i Grønland – og idéer til, hvad der kan gøres bedre.

“Uddannelsen er meget praktisk anlagt, og min faglige viden fra studiet hænger godt sammen med det, man laver i departementet. Vi har blandt andet været i Nuuk for at møde de forskellige stakeholders – fiskeproducenter, fiskeriforvaltere og fiskerirådgivere. I praktikken var der hele tiden møder mellem parterne, og jeg er blevet meget mere optimistisk overfor, hvor meget samarbejde der rent faktisk er mellem fiskere, biologer og forvaltere,” fortæller Edna Lyberth.

Fra tidligere at have været skeptisk overfor, om alle parter i fiskeriet egentlig ønsker det samme, er hun nu overbevist om, at det rent faktisk er tilfældet langt hen ad vejen.

“Jeg føler, at Fiskeriafdelingen gør meget for, at der er et godt samarbejde mellem alle stakeholders i fiskeriet i Grønland. Men der kan gøres mere, og måske er en af de største udfordringer sproget. Fiskere taler ofte kun grønlandsk, mens biologer og forvaltere kun taler dansk og engelsk. Vi vil egentlig alle gerne opnå det samme, men det bliver kommunikeret forskelligt,” forklarer Edna Lyberth.

Uddannelsen som fiskeriteknolog er derfor en vej til at kunne gøre en forskel i forhold til kommunikationen, mener hun.

“Det er vigtigt at kunne flere sprog, hvis man vil arbejde med fiskeriet i Grønland, så jeg føler, at jeg vil kunne gøre en forskel, især som fiskeriforvalter hos Selvstyret.”

Kan bidrage med lokal viden

Edna Lyberths drømmescenarie er, at alle i erhvervet taler grønlandsk, fordi man nogle gange misforstår hinanden.

“Fordi vi kommunikerer forskelligt, afhængigt af hvor vi kommer fra, er der ofte sprogbarrierer, og man mister altid noget af forståelsen gennem en tolk. Så hvis vi kan få flere grønlændere til at uddanne sig indenfor fiskeriet, vil det være godt og med til at nedbryde nogle barrierer,” siger hun.

“Jeg er vokset op med fiskere, så jeg ved, hvordan det er at fiske og være derude. Hvis man derimod kommer udefra og prøver at arbejde med fiskere, har man bare ikke den samme forståelse. Det er ikke et krav, men det er en kæmpe fordel at have oplevet tingene på egen krop, så nogle gange er manglende kommunikation og viden bare en ulempe.”

Edna Lyberth ser en fremtid for sig selv som eksempelvis fiskeriforvalter eller rådgiver hos Selvstyret eller Naturinstituttet i Grønland, og hun håber, at flere unge grønlændere vil gå samme vej.

“Der er mange unge mennesker i Grønland, der er interesserede i fiskeriet, men som starter med at fiske i stedet for at uddanne sig først. Hvis vi kan få flere til at uddanne sig og beskæftige sig med fiskeriet bagefter, vil det være rigtig godt og med til at skabe endnu bedre forståelse mellem parterne i fiskeriet. Så jeg håber virkelig på flere grønlandske uddannede indenfor fiskeriet ligesom mig. Det kan være fiskeriteknologer eller fiskeriingeniører, men det kan også være styrmænd eller kaptajner på de store fartøjer, som kan bidrage med en anden og lokal viden og baggrund,” siger hun.

Når Edna Lyberth er færdig med uddannelsen som fiskeriteknolog i Sisimut, overvejer hun at læse en toårig kandidat i Danmark.