Det siger lovgivningen om fiskekassernes placering

Sådan placeres fiskekasser under sortering på en fiskeauktion i Holland. Foto: Poul Ole Nielsen
Sådan placeres fiskekasser under sortering på en fiskeauktion i Holland.

Her er både vejledningen og lovgivningen, der fortæller, hvor fiskekasserne skal placeres.

Offentliggjort Sidst opdateret
  • Fødevarestyrelsens vejledning nr. 9866 af 27. juli 2022 om fødevarehygiejne

62.5 Fiskekasser i fiskevirksomheder revideret juli 2022

“Kasser med fisk må ikke stilles direkte på gulv- eller kajarealer, hvis der er risiko for kontaminering. Kontaminering kan f.eks. ske, hvis kasserne efterfølgende stables om og stilles oven på andre kasser med fisk. Kasser med fisk bør derfor kun sættes og stables med rene paller eller rene kasser som underlag. Kun rene kasser og paller må stilles oven på fiskekasser med fisk. Fiskekasser til opbevaring af uemballerede ferske fiskevarer skal være udformede således, at smeltevand bortledes og ikke forbliver i kontakt med fiskevarerne.”

Vejledningen henviser til følgende punkt i:

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

“I alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled skal fødevarer beskyttes mod kontaminering, som kan gøre dem uegnede til konsum, sundhedsfarlige eller kontaminerede på en sådan måde, at de ikke med rimelighed kan betragtes som egnede til at blive konsumeret i den tilstand.”

Powered by Labrador CMS