KNAPK-formand: ‘Grønland er fyldt med kontraster’

KNAPK har, på vegne af arrangørerne, fornøjelsen at byde velkommen til PolarExpo 2024. Det er en vigtig begivenhed, hvor fiskeriets mange aktører mødes, diskuterer og udveksler erfaringer med hinanden, ikke bare i Nordatlanten og Arktis, men internationalt.

PolarExpo er et vigtigt bindeled til at skabe forbindelser, netværk og kontakter. Deltagerne i PolarExpo viser stor interesse for arrangementet. Det er vigtigt med sådanne arrangementer i Grønland, så vi får vores samarbejdspartnere, kontakter og forretningsforbindelse til Arktis, så de også får fornemmelse af rammebetingelserne for fiskeriet.

Vi ønsker alle deltagere en rigtig god oplevelse i PolarExpo 2024, hvor Ilulissat danner ramme for begivenheden. Vi glæder os til at møde jer alle. Velkommen.

Det skæve Grønland

Man siger, at Grønland er mulighedernes land. Det er givetvis rigtigt, eftersom det er rigt på levende og ikke-levende ressourcer, som landets befolkning har udnyttet siden deres ankomst for flere tusinde år siden. Men distribution af landets ressourcer, som foregår gennem forvaltning, er noget helt andet. Forholdene i havgående fiskeri og kystnært fiskeri i Grønland er så forskelligt som dag og nat. Den ene tjener styrtende, mens det andet nærmest sulter og nogle gange lever i fattigdom.

Året er 2024, og virkeligheden for fiskerierhvervet i Grønland er fyldt med kontraster så klart og tydeligt, at tingene virkelig er sort og hvidt. Begge fiskerier lever af samfundets gode, nemlig fiskeressourcerne. Dog er rammebetingelserne og vilkårene så forskellige, som det kan være.

En ny fiskerilov blev vedtaget af Inatsisartut i maj 2024, og den arbejder på delvis udvikling af fiskeriet. Man kan sige, at såfremt Fiskerikommissionens betænkning var blevet udmøntet, vil kystnært fiskeri være ophørt allerede i 2026. Heldigvis er vi ikke nået dertil, men der er langt vej, såfremt kystnært fiskeri skal udvikles stærkt og have rammebetingelser, som giver mulighed for fornyelse og modernisering. Man kan lovgive sig til meget, men ikke alt er juridisk spørgsmål eller betinget. Men derimod kolonialistisk levn, hvor monopoler lever godt og skjult, mens majoriteten lever i fattigdom. Sådan er virkeligheden for mange i kystnært fiskeri, hvor en stor del af kystnære fiskere lever under minimumseksistens, grundet alt for lave indhandlingspriser.

Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S er to store monopolvirksomheder, som dikterer meget lav indhandlingspris for torsk, hellefisk og rejer, så mange kystnære fiskere har svært ved at opretholde nogenlunde standard. Lave indhandlingspriser gør, at mange kystnære fiskere ikke kan forny deres joller eller kuttere.

Det er ikke alle steder, at alle lever lige dårligt. For analyser har vist, at når der er konkurrence på indhandling af fisk, stiger indhandlingspriserne i forhold til hvor mange aktører, som opererer i lokale og regionale samfund. Større konkurrence betyder højere indhandlingspris. Problemet er, at de to førnævnte virksomheder har så lave indhandlingspriser mange steder, at kystnære fiskere virkelig har svært ved at tjene penge.

Som KNAPK ser det, må Grønland indføre mindstepriser for fisk, som man kender det fra Norge. Norge har nemlig siden 1938 haft lov om mindstepriser for fisk. Indhandlingspriserne er indrettet på den måde, at kvaliteten og eksportpriserne spiller afgørende betydning for prissætning af fisk.

Næste problem er, at rammebetingelserne for kystnært fiskeri er så snævre i Grønland, at fiskerne kun kan operere inden for 3-sømilsgrænsen. 196 lande har fastsat deres kystnære fiskerizone til 12 sømil, inklusiv Danmark og Færøerne, som Grønland har rigsfællesskab med. Og sådan har det været siden 2001 og 2002. Grønland er blandt 16 territorier og lande, som stadigvæk opererer med 3-sømilsgrænse.

KNAPK har derfor udarbejdet lovforslag om forvaltningsområder, 3-sømilsgrænse og mindstepriser for fisk. Når disse tre lovforslag engang er godkendt, vil den kystnære fiskeri være i langt bedre forfatning, så der kan skabes grobund for vækst, indtjening og muligheder. Men spørgsmålet er hvornår Naalakkersuisut vil tage initiativ til at fremsætte lovforslagene. KNAPK sidder ikke med hænderne på skødet. Sammenslutningen har taget konkrete initiativer på det mest øjensynlige problemer i det kystnære fiskeri.

Forvaltning af ressourcerne

KNAPK mener, at den største udfordring med forvaltning af levende ressourcer ligger i manglende involvering af brugerne, nemlig fiskerne og fangerne. Deres enorme viden om natur, miljø, dyreliv, klima, vejr, vindforhold og strømforhold samt biodiversitet bliver ikke tilstrækkeligt udnyttet, når der skal rådgives og fastsættes kvoter. Til trods for klar fordel af brugerviden, bliver den enorme viden tabt, fordi det ikke bliver udnyttet i forvaltningen og fastsættelse af politik for levende ressourcer. Fiskerne og fangerne involveres i høringer, men deres svar benyttes ikke. Om der foreligger manglende tillid eller anderledes syn på kultur og sprog er ikke til at sige. Dog kan man konstatere, at fiskernes og fangernes viden bliver ikke værdsat og brugt i forvaltningen.

KNAPK har eksisteret i over 71 år, og sammenslutningen har brugt årene på at højne viden om medlemmernes levevilkår og rammebetingelser. Tiden er kommet til, at Grønland også benytter sig af fiskernes og fangernes brugerviden, så det kommer til gavn i forvaltningen. Biologernes og administratorernes magt er for stor. Derfor skal brugernes viden og ekspertise udnyttes bedre, så deres viden bliver lige så valid som biologernes.

KNAPKs erfaring med administratorernes manglende forståelse og viden om omgivende samfunds udfordringer og vilkår gør, at Naalakkersuisut bliver rådgivet på forkerte præmisser, hvor der tages mere hensyn til eksterne forpligtelser, og ikke på befolkningens behov og ve. Det skal gøres noget ved. Sammenslutningen foreslår etablering af et brugervidenscenter, som opsamler og dokumenterer brugerviden systematisk, så biologer, forskere og politikere kan få gavn af den viden og ekspertise, som fiskerne og fangerne besidder.

Menneskerettigheder og klimaændringer

Grønland har adopteret en lang række internationale konventioner og forpligtelser omkring menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Opretholdelse af anstændigt liv og levevis, fiskernes og fangernes ret til liv, ernæring, kultur og identitet er blandt indholdet af disse rettigheder. Den europæiske menneskeretskonvention taler om forbud mod forskelsbehandling, begrænsning af rettigheder og friheder mod national oprindelse, minoriteter og nationalt mindretal. 

Klimaændringerne påvirker befolkningens levevilkår, også i Grønland og Arktis. Ændringerne sker hastigt og rammer traditionel fangererhverv hårdt. Ændrede vejrforhold, kortere sæsoner, kraftigere storme, ændrede havstrømme, hastigt nedsmeltning af indlandsisen og meget mere er blot mange af konsekvenserne af klimaændringerne. Vigtigst af alt må være, at levevilkårene ændres radikalt. Det rammer erhvervslivet, bosætningsforholdene og befolkningens indtjeningsgrundlag.

Ikke alt er negativt, da varmere havstrømme betyder hurtigere vækstbetingelse for fisk og havpattedyr. Det betyder bedre indtjeningsgrundlag for fiskerne. Men biodiversiteten har afgørende betydning for naturens balance, for når enkelte dyrearter bliver for mange, vil de også spise mere fisk. Så opstår skævhed i biomassen og biodiversiteten bliver sat under stort pres. Derfor spiller en god forvaltning af levende ressourcer en vigtig rolle i god balance mellem dyrene.

Nikkulaat Jeremiassen
Formand for KNAPK, Sammenslutning af fiskere og fangere i Grønland