Dansk lakseroulade nomineret ved stor prisuddeling

Amands Seafoods' lakseroulade er på ved mod mere hæder.

Amanda Seafoods' lakseroulade er blandt finalisterne til at vinde en pris ved IFE Manufacturing Ingredients Awards 2025.

At fiskebaserede fødevarer er populære er ingen overraskelse, men nu ser et nyt produkt alligevel ud til at komme ind fra sidelinjen og stjæle overskrifterne. Amanda Seafoods' lakseroulade er nemlig blevet nomineret til at vinde en pris med IFE Manufacturing Ingredients Awards 2025. Det oplyser Amanda Seafoods på det sociale medie LinkedIn.

IFE Manufacturing er en førende handelsbegivenhed i fødevare- og drikkevareindustrien, der anerkender innovative produkter, og her har man altså valgt at fremhæve lakserouladen for blandt andet det høje indhold af fisk, der består af 96 procent ASC-certificeret laks, udnyttelse af overskud af laksekød fra filetering, den delikate og røgede smag og rouladens alsidighed, der passer til eksempelvis pastaretter, fisketærter og raviolifyld.

"Vi er super taknemmelige for denne utrolige mulighed for at fremvise den (lakserouladen, red.) for internationale branchefolk," lyder det fra Amanda Seafoods.

Skulle lakserouladen løbe med en pris ved IFE Manufacturing Ingredients Awards, der afholdes den 17.-19. marts i London, så er det ikke første gang, at det nye Amanda-produkt bliver hædret. Lakserouladen vandt sidste år nemlig guld ved Quality Food Awards, ligesom den løb med titlen som 'Foodservice Product of the Year' i London i november.

Powered by Labrador CMS