Hirtshals lægger havn til projekt BIOGARN
Alt for meget affald i form af udstyr fra fiskeriet ender på havets bund. Det skal et projekt om nedbrydelige fiskenet nu forsøge at lave om på.
Affald på gader og stræder lægger alle mærke til. Omfanget af affald på havets bund er en helt anden snak, men tal fra Europa-Parlamentet viser, at fiskeri og akvakultur står for 27 procent af det affald, der ender på havbunden.
Det kan blandt andet være tabte eller ødelagte fiskenet, der typisk er lavet af nylon eller andre holdbare plastmaterialer, og som på sigt kan ende som mikroplast. Fra EU opfordrer man derfor kraftigt til tiltag på området, blandt andet ved at øge genanvendelse og brug af bæredygtige materialer i fiskeriet.
En konkret løsning på problemet er blandt andet at udvikle fiskenet af biologisk nedbrydelige materialer, der gør dem mindre forurenende, og den opgave er man i fuld gang med i Hirtshals.
Med projektet BIOGARN, der er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen, har forskere fra DTU Aqua fuld gang i aktiviteterne med et seksårigt forskningsprojekt. De har blandt andet været på tur med flere lokale fiskere for at teste de første prototyper af bionedbrydelige garn. De er lavet af PBSAT polymer, som er en termoplastisk biologisk nedbrydelig plasttype, der kan bruges til henholdsvis torske- og rødspættefiskeri. Samtidig laves der forsøg med net, der ligger på bunden af havnen.
Man skal starte et sted
Hos Hirtshals Havn kan man kun se fordele ved at gå den vej, og derfor bidrager man hellere end gerne til, at de bionedbrydelige fiskenet bliver testet i og omkring havnen.
“DTU Aqua henvendte sig til os omkring projektet. Det, vi kan bidrage med, er jo at facilitere den forskningsmæssige indsats med noget infrastruktur. Det, synes vi, kun er en rigtig god ting at kunne være med til, så det lægger vi hellere end gerne havnebund til,” siger CEO ved Hirtshals Havn, Per Holm Nørgaard.
Hos Hirtshals Havn er man i forvejen gået sammen med havnene i Skagen, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande om at opfordre fiskerne til at tage alt det affald med ind, som de måtte finde på havbunden.
“Der ligger ganske mange redskaber på havets bund, og nogle bliver også fisket op. Vi siger til fiskerne, at hvis de tager dem med ind til land, så skal vi som havne nok sørge for at tage os af dem derfra. Projektet med de bionedbrydelige garn støtter jo også op om at ændre på netop den situation. Vi redder ikke det hele på en gang, men man skal starte et sted, så kan vi på en eller anden måde bidrage til, at man bliver klogere på, hvad der skal til for at reducere plastikforureningen af vores have, så er vi glade. Vi synes, det er spændende, og vi er med på stort set alt. Det går begge veje med ting, vi også selv tager initiativ til,” siger Per Holm Nørgaard.
Skal give praktisk og økonomisk mening
Fiskenet, der bliver ødelagt eller tabt på havet, risikerer at blive ved med at fiske og forårsager dermed såkaldt ‘spøgelsesfiskeri’. Det er årsagen til, at projektet Dsolve, der er norsk finansieret og ledet af UiT, Norges arktiske universitet, blandt andet tester nedbrydningstiden ved fiskenet, der er placeret på bunden af havnen i Hirtshals.
“Der er stor forskel på både temperaturer og bakterier i europæiske farvande, så det er vigtigt at blive klogere på, hvordan bionedbrydelige net opfører sig forskellige steder, og hvor hurtigt nettene bliver nedbrudt. Vi tester også i Tyskland, Kroatien og Norge og altså også i Danmark og nærmere bestemt Hirtshals. Indtil videre nedbrydes nettene ikke så hurtigt som forventet, men vi får værdifulde indsigter i, hvad der kendetegner et godt fiskenet, som på sigt kan bidrage til udviklingen af mindre miljøskadelige og højt funktionelle net,” forklarer Rikke Petri Frandsen, der er lektor hos DTU Aqua i Hirtshals og projekt manager på projekt BIOGARN.
Blandt fiskerne er der også begejstring over projektet, så længe det kan komme til at fungere med nettene - i praksis og økonomisk.
“For os som fiskere er det helt afgørende, at nettene skal kunne holde til det lidt hårdføre arbejde, som fiskeri er. De net, vi har testet indtil nu, er ikke lige så holdbare som traditionelle net af nylon, men vi er glade for at kunne bidrage med vores viden og erfaring i forhold til, hvad bionedbrydeligt fiskenet skal kunne. Vi kan kun løse problemet med nettene, hvis det praktisk og økonomisk giver mening i hverdagen,” lyder det fra formand for Hirtshals Fiskeriforening, Niels Kristian Nielsen.