Stafetten:
Storbritannien løber fra aftalen om Brexit og skaber fiskeripolitisk krise i EU
Den 31. januar i år meddelte den britiske regering, at tobisfiskeriet i de engelske farvande vil blive permanent lukket fra slutningen af marts 2024. Denne beslutning er ikke blot i strid med EU's samarbejdsaftale med Storbritannien, men den vil også få dybtgående konsekvenser for fiskeri- og forarbejdningssektoren både i Danmark og EU.
Det står klart, at den europæiske fiskerilovgivning trænger til et gennemsyn, som MEP Asger Christensen for nylig har påpeget. Han understreger behovet for en evidensbaseret tilgang, hvor kvotefastsættelsen hviler på grundig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Desværre ser vi imidlertid en udfordrende situation, hvor hverken EU-Kommissionen eller vores samarbejdspartnere følger disse vigtige anbefalinger. Den seneste beslutning fra Storbritannien om at lukke for tobisfiskeriet er et trist eksempel på dette.
Endnu mere bekymrende er det, at baggrunden for denne lukning angiveligt er tobisens rolle som en vigtig fødekilde for havfugle og havpattedyr. Dette på trods af gentagne videnskabelige evalueringer, der ikke påviser varige miljømæssige skader som følge af tobisfiskeriet.
Beslutningen går imod de videnskabelige anbefalinger fra ICES, som har dannet grundlag for fastsættelsen af fiskerimuligheder i europæiske farvande i årtier. Det udgør et alvorligt brud med den etablerede biologiske rådgivning og risikerer at underminere hele grundlaget for bæredygtigt fiskeri.
Fiskeriet efter tobis i britisk farvand har siden 2015 dannet grundlag for en betydelig eksport på 2,7 milliarder kroner i form af fiskeolie og fiskemel. Uden disse råvarer står hele fiskeri- og fiskeforarbejdningssektoren over for alvorlige økonomiske udfordringer.
Konsekvenserne rækker langt ud over Danmarks grænser. Lukningen af tobisfiskeriet vil også påvirke andre EU-lande og deres sektorer. Det er ikke kun et spørgsmål om tabte indtægter, det er også et brud på det fundament, som vores fælles europæiske fiskeripolitik og samarbejdsaftaler bygger på.
Det er afgørende, at EU står fast og insisterer på, at Storbritannien overholder de aftaler, der er indgået. De juridiske implikationer bør undersøges nøje, og både statsministeren og udenrigsministeren bør engagere sig aktivt i denne sag. Det handler ikke kun om fiskeri- og fiskeforarbejdningssektoren. Det handler om principperne for internationalt samarbejde og overholdelse af indgåede aftaler.
Man kan ikke undgå at spekulere på, hvad det næste skridt fra Storbritanniens side vil være, hvis de ikke mødes med kraftig modstand nu. Vil andre dele af fiskeriet såsom silde-, makrel- og brislingefiskeriet også blive lukket ned? Dette kan have vidtrækkende konsekvenser - ikke kun for den lokale økonomi, men også for de økonomiske relationer mellem EU og Storbritannien som helhed.
Det er på tide at se på områdeinddelingen for tobisfiskeriet med nye øjne og finde løsninger, der sikrer, at den danske fiskeri- og forarbejdningssektor ikke bringes yderligere i fare. Det er også vigtigt at huske på, at beslutningen om at lukke for tobisfiskeriet ikke kun påvirker vores økonomi, men også den globale akvakulturproduktion.
I en tid hvor vi står over for store udfordringer med at sikre en bæredygtig fødevareproduktion, er det afgørende, at vi ikke begrænser vores muligheder ved at lukke ned for vigtige kilder til fiskeolie og fiskemel, der er essentielle ingredienser i akvakulturproduktionen. Det handler ikke kun om økonomi, det handler om vores fremtidige fødevaresikkerhed og miljømæssige bæredygtighed.
I sidste ende handler dette ikke kun om fiskeri og fiskeforarbejdning, det handler om vores fælles ansvar for at sikre ansvarlig brug af vores havmiljø og udnyttelse af fiskebestandene. Vi skal tage ansvar for unødvendig belastning af havmiljøet igennem udledning af næringsstoffer fra land og by, og derved sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Det er på tide at handle og sikre, at beslutninger baseres på et solidt videnskabeligt grundlag samt tage hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser.
Hermed sender jeg stafetten videre til direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen.
