MÆRKEVARER?

På en hylde i mit køkken har jeg en dåse JAKA Bov stående. (Tidligere den fraskilte mands trøst, ligesom makrel i tomat, der nu også spises af ensomme kvinder).

JAKA Bov minder mig om min tid i kødbranchen, men det er ikke emnet for denne stafet.

JAKA Bov er forsynet med et grønt nøglehulsmærke – et statsmærke, som signalerer godt produkt. Der er 64% kød (inkl. fedt) i produktet, resten er noget andet, men det er ufarligt – mest vand – derfor nøglehulsmærket.

Der er mange, mange andre mærker på vore fødevarer. Nogle mærker er private, andre statslige. Nogle mærker vedrører produktet, andre emballagen og affaldssorteringen.

For fiskens vedkommende har vi siden slut 90-erne i hele sektorens interesse ladet alle bruge mærket ‘2 gange om ugen’, hvad enten der er tale om norsk laks eller hummer fra Gilleleje.

Efter lidt slagsmål med Fødevarestyrelsen fik vi ”Dansk Fisk” mærket godkendt. Desværre er det kun REMA, som konsekvent anvender dette mærke for fisk landet af danske fiskere.

Siden 2010 har vi også været med i MSC bæredygtigheds-mærkningsordningen. På et tidspunkt var mere end 90% af danske landinger MSC certificeret, men andre landes mis-forvaltning af fælles
bestande har resulteret i mistede certificeringer for os og andre.

Det var (kun) nogle private mærker, så til de statslige – ud over nøglehullet. Det røde økologimærke kan ikke anvendes til vildt fangne fisk! Det er et faktum, for vi kan ikke kontrollere, hvad fisken spiser. En ørred i et havbrug kan, på trods af medicinering, få det røde økologimærke, men havørreden, som svømmer uden for buret, kan ikke.

Læg dertil, at Ø-mærket i stigende grad anvendes generisk, altså ikke blot på produkter, men f.eks. og så i generelle annoncer ”Vi er bedst på Økologi” – med mærket vist uden produkt, så det er på vej
til at blive udvandet.

For mange år siden (25?) lancerede Fødevareministeriet et blåt lupmærke, et kvalitetsfødevaremærke, der skulle være pendant til det røde økomærke. Det kom på banen på kødprodukter, men nåede aldrig fisken og blev skrottet igen på trods af et 35 – mands Fødevarekvalitetsudvalg med fine folk.

For få år siden indførte staten, efter et større udredningsarbejde, et dyrevelfærdsmærke med hjerter. COOP var ikke enig i mærkets indhold, så COOP indførte sit eget. Hvad er bedst? Forvirringen for forbrugeren er stor.

Vildt fangne fisk er ikke omfattet; hvis de var, ville de selvfølgelig score højest muligt i dyrevelfærd. For nogle vildtfangne fisk, de såkaldt naturskånsomme, er der indført et statsligt mærke NaturSkånsom. Staten har investeret 20 millioner kr. i dette mærke, men indtil videre er mærket ret ukendt.

Som det seneste skud på stammen er der iværksat et arbejde, som skal munde ud i klimamærkning af fødevarer – et statsligt klimamærke – så vi forbrugere kan vide, hvor stor klimabelastningen er for de varer, vi køber og kan indrette vores indkøb efter den ønskede klimaprofil.

Klimamærket er interessant, fordi det skal afspejle belastningen for et produkt gennem hele produktions- , behandlings- og forarbejdningsprocessen. Det vil nødvendigvis føre til en række overraskelser i form af produkter, hvor vi har regnet dem som ‘rigtige’ (f.eks. økologiske og/eller veganske), men hvor de kommer ud med et relativt højt klimaaftryk på grund af høj forarbejdningsgrad.

Vildt fangne fisk og skaldyr kommer til at ligge i bunden, det ved vi allerede, og allernederst vil vi finde jomfruhummer, blåmuslinger og østers. Og det er jo ”Ikk’ så ringe endda” – Velbekomme!