Marin plage lægger navn til Årets Ord 2024

Fedtemøg er en samling af brunalger, hovedsageligt arter af vatalge samt almindelig dunalge, der flyder løst ved kysten i bugter og vige. Her ses almindelig dunalge (Pylaiella littoralis).

Dansk Sprognævn har sammen med DR P1-programmet Klog på Sprog kåret 'fedtemøg' som Årets Ord 2024.

Miljøet i de danske farvande har været et stort emne i året der gik. Men det er altså ikke blot fiskerne og biologerne, der har bemærket, at iltsvinden har haft særdeles godt fat i Danmark året igennem, og det kan blandt andet ses ved, at 'fedtemøg' er kåret til Årets Ord 2024 af Dansk Sprognævn i samarbejde med DR P1-programmet Klog på Sprog.

Fedtemøg er betegnelsen for en samling af brunalger, som flyder løst ved kysten i bugter og vige. Algerne findes overalt og hele året rundt i de indre danske farvande og vokser i starten fastsiddende på et underlag som eksempelvis sten eller muslinger. Når de har nået en vis størrelse, kan de dog rive sig løs, hvorefter de vokser videre flydende rundt i vandet.

"Fedtemøg er et udtryk for en ubalance i naturen, som rigtigt mange danskere oplever hver sommer, og et tykt lag fedtemøg er ikke rart at vade igennem, ligesom en tyk, slimet masse af døde og rådnende alger, som ikke er behageligt, hvis man vil bade. Det skæmmer kysten og vores badeoplevelse, og det kan lugte ubehageligt hvis der udvikles svovlbakterier, som udskiller ildelugtende svovlbrinte," fortæller professor Nina Lundholm, som forsker i alger på Statens Naturhistorisk Museum, i en pressemeddelelse.

Problemet i de danske farvande er blevet stort, fordi de kystnære farvande har fået tilført for meget næring. Det fremmer væksten af algerne, der bliver flere og større. Når fedtemøget nedbrydes, forbruges ilt så vandet bliver iltfattigt eller iltfrit, hvilket er problematisk for krebsdyr, orme og andre smådyr.

Desuden kan fedtemøg skygge for andre alger og vandplanter, så området bliver fattigt både på andre alger, planter og dyr.

"Så kåringen af årets ord kan skyldes, at vi er blevet mere bevidste om, hvad der sker i vores farvande," siger professor Nina Lundholm.

Powered by Labrador CMS