"Man skal hverken være doven eller pivet"

“Første gang man oplever de helt store bølger, der bliver man i den grad bange, fordi det er ret voldsomt, men det bliver hurtigt hverdag, og efter en periode vænner man sig til det - heldigvis.”

Sådan lyder det fra 24 årige Marcus Huusom, der de seneste par år har fået et særdeles godt kendskab til fiskeriet i Nordatlanten. Her valgte han nemlig at tage et job på det færøske linefartøj Polarstjørnan, med alt hvad det indebærer.

“Vejret omkring Færøerne og Grønland, hvor vi også sejler en del, kan være ret vildt og barskt, og det er nogle store bølger, vi sejler i til tider, så det skal man lige vende sig til. Men 14 dage i fuld storm, så er man kureret for søsyge,” lyder det kækt.

Marcus Huusom bor til dagligt i Helsingør, men med en færøsk mor og en dertilhørende stor familie på de vindblæste øer, så lå idéen om et liv til søs ikke helt fjernt for ham. Fascinationen af havet har nemlig altid været til stede, og da han efter en snak med sin onkel fandt ud af, at det var forholdsvis let at komme i gang som fisker på Færøerne, så var han hurtig til at gribe chancen.

Mens det tager nogle uger at bestå sikkerhedskurset i Danmark, så kan man nemlig få sit bevis på blot fire dage, hvis man vel og mærke kan begå sig på færøsk, og for Marcus Huusom, der takket været sin mor allerede kunne sproget, så var formalia ingen sag. Herefter fik han kontakt til Polarstjørnan, og igennem de seneste godt to år er det blevet til adskillige ture med linefartøjet. 

I den første tid havde Marcus Huusom titel af ‘dækker’, hvor han fik lov til at arbejde med alt lige fra at sætte liner og hive dem ind igen samt rensning og rengøring af fisk, og den unge nordsjællænder slår hurtigt fast, at man hverken skal være doven eller pivet for at kunne klare det hårde arbejde, der flere dage ender med vagter på op til 12 timer.

Fem uger eller fuld last

Med plads til i alt 15 besætningsmedlemmer er Polarstjørnan i færøske forhold at betegne som et mellemstort skib, og en tur på havet varer typisk omkring fem uger - eller til lasten er fuld. På Marcus Huusoms ture har han både oplevet at sejle i området mellem Færøerne, Island og Grønland samt enkelte afstikkere til Newfoundland i Canada, og på de seneste udmønstringer har han fået en ny rolle på skibet.

“Efter flere ture som ‘dækker’ fik jeg muligheden for at komme i køkkenet, og det er noget helt andet. Det er ikke helt så barskt i forhold til, at man jo er inden for det meste af tiden, men til gengæld kræver det en hel del at skulle lave mad til 15 fuldvoksne mænd tre gange om dagen. Man er sulten, når man er til søs, og derfor skal kosten være i orden, og den skal stå klar til tiden,” lyder det fra Marcus Huusom, som dog samtidig slår fast, at vind og vejr fortsat kan spille et puds, når man arbejder i kabyssen i Nordatlanten.

“Når havet er i oprør, er det lidt af en kunst at få et køkken til at fungere, uden at det hele vælter rundt. Så det er bestemt ikke altid lige let, og eksempelvis vores opvaskemaskine har det svært i bølgegang. Vandet strømmer ud af den, og så har man nærmest en mindre oversvømmelse i køkkenet, men det er også en del af charmen,” konstaterer han.

Fiskeriet fylder alt på Færøerne

Mens fiskeri i Danmark er blevet et nichefag, så er det på Færøerne det ubetinget største erhverv. Landet er så at sige afhængig af branchen, og beskæftiger en stor del af befolkningen både til søs og på land.

Samarbejdet med de omkringliggende lande i Nordatlanten er derfor særdeles vigtigt, men ikke desto mindre, så vakte det stor furore, da Færøerne i december sidste år indgik en ny fiskeriaftale med Rusland for 2024 på trods af landets fortsatte krigsførelse i Ukraine.

For Marcus Huusom har det været interessant at følge debatten om det færøsk-russiske samarbejde på nærmeste hånd, omend det ifølge ham nok er noget, der optager mere i nabolandene. 

“Hele debatten omkring Rusland er ikke noget, der for alvor fylder på Færøerne, og det er nok mere noget, jeg selv har bragt op til debat, fordi jeg synes det er en interessant diskussion, men for de lokale har jeg ikke fornemmelsen af, at det påvirker deres hverdag,” beretter Marcus Huusom, som desuden siger, at det for ham virker det helt utænkeligt, at russiske skibe ikke skulle lægge til i de færøske havne, da de har stor betydning for den færøske økonomi.

“Det er en stor indtægtskilde for Færøerne, når russiske skibe er i havn, så derfor har man nok en anden holdning til tingene deroppe, end man har i eksempelvis Danmark. Selvfølgelig synes Færøerne heller ikke om, at Rusland er gået i krig mod Ukraine, men det er bare lidt mere komplekst for dem,” fortæller han.

Overvejer ny karrierevej

Efter godt to år som fiskeri i Nordatlanten så har Marcus Huusom set og oplevet lidt af hvert, og han går derfor lige nu med overvejelserne om at prøve noget nyt. Tankerne kredser derfor om at søge ind på Journalisthøjskolen i Aarhus, mens også en uddannelse inden for søfart har lokket, men alligevel er han langt fra afvisende for at fortsætte livet som fisker på Færøerne. Særligt ikke, hvis der kom et tilbud fra én bestemt kant.

“Det kunne virkeligt være fedt at prøve at komme afsted med en af de store trawlere, og fik jeg en opringning i dag, så ville jeg tage derop med det samme og smide, hvad jeg havde i hænderne, fordi det ville i dén grad være en oplevelse,” lyder det entusiastisk fra Marcus Huusom.