24 år med lærlinge ombord

Det var en blot 16-årig Svenn Grønkjær, der i 1996 startede på den dengang to år lange fiskeriuddannelse med læreplads på tre forskellige fartøjer. Turen gik derefter direkte videre til skipperskolen i Thyborøn, og efter endt eksamen fik han hyre på en af sine gamle lærepladser.

Der var ingen tvivl for Svenn Grønkjær om, at han ville følge i sin fars og bedstefars fodspor, og i dag har den 44-årige fisker fra Hanstholm en lang karriere på havet bag sig. 

Han prøvede kræfter som skipper første gang som 21-årig, og det førte senere til en investering i kutteren HM 555 Kingfisher, som han i dag driver sammen med to partnere, Brian Rasmussen og Christopher Ditlevsen, der er to af hans tidligere lærlinge.

“Jeg har haft dem begge som lærlinge og ‘opdraget’ dem fra bunden,” griner Svenn Grønkjær.

Han er nu selv trådt lidt mere i baggrunden og tager sig primært af den administrative del af virksomhedsdriften på land.

“De to unge mennesker vil gerne, og så får de lov at træde til. Jeg har også haft mine havdage, så jeg springer bare om bord, når der er behov for det i vagtplanen,” fortæller han.

Et liv med lærlinge

Det er langt fra en saga blot for Svenn Grønkjær at have med lærlinge at gøre, for det har han haft lige siden år 2000, og det har givet mange erfaringer på den front.

En af de vigtigste ting, han har skrevet sig bag øret, når det handler om lærlinge, er noget, der måske synes logisk, men ikke desto mindre er virkelig vigtig; at tage hensyn.

“Den største erfaring, jeg har gjort mig, er, hvor vigtigt det er at tage hensyn. Det er blevet mere udtalt gennem årene. Selvom jeg kun var 16 år, da jeg startede, så kom jeg med som en mand. Forstået på den måde, at tilgangen var helt anderledes dengang. I dag er det en anden generation, og der er stor forskel. Det er ikke ment negativt, men tiden er bare en anden, og man kommer længere med at tage hensyn og arbejde ud fra de unges forudsætninger. Når lærlinge har været med noget tid, bliver de som regel lidt mere ‘faste i kødet’,” siger Svenn Grønkjær.

Han lægger ikke skjul på, at det ikke er alle lærlinge, det lykkes med, for mange ting skal spille sammen. Der skal både være lyst og interesse, men ikke mindst fysik til et liv på havet.

“Vi har også haft unge med særlige udfordringer med, det er ikke nogen hemmelighed, og det går ikke altid helt som smurt. Men det er klart, at kommer du ud på et fartøj, hvor du får noget ansvar, så bliver du lige pludselig voksen. Dem, vi har haft med i hele praktikperioden, de bliver som regel til nogle rigtig dygtige og voksne folk. Det kan være en stor omvæltning for en 16-årig knægt, men det er rigtig sundt for dem. Det er lidt det samme som med militæret. Her skal du bare også kunne tåle søgang, og det sker desværre indimellem, at nogle må hoppe fra på grund af det, selvom de ellers har både evner og lyst,” lyder det fra skipperen.

Tre ting tæller

Svenn Grønkjær er overbevist om, at de mere moderne forhold ombord i dag er med til at motivere de unge, og det kan også ses som en slags indirekte hensyntagen.

“Da jeg startede, var der ingen internet ombord og meget sjældent kontakt hjem til. Ting som støj og generelle arbejdsforhold er også helt anderledes i dagens flåde. Man kan stadig være i kontakt med omverdenen og gøre flere ting som på land, og det er noget, jeg tror, de unge sætter stor pris på – ligesom vi andre. Det gør det en smule mere tilgængeligt at være på havet, og det er en lidt mere glidende overgang at komme ombord, når det ikke er så isoleret,” siger han.

Når det er sagt, så er der tre forudsætninger, som er afgørende for, om lærlingen og den øvrige besætning på HM 555 Kingfisher får noget ud af praktikperioden.

“Vi har altid sagt, at det er lige meget, om folk kan noget, når de kommer til os, så længe de kan noget, når de tager derfra.”

For at det projekt lykkes, kræver det tre ting fra lærlingens side: gåpåmod, humor og interesse. 

“Hvis de har det udgangspunkt, så lærer vi dem alt, hvad vi kan i forhold til det faglige. Humøret og stemningen har bare rigtig meget at sige, og det skal være rart og tidssvarende at være ombord hos os. Nogle gange er kemien der bare ikke, mens andre udvikler sig positivt og bliver virkelig dygtige,” fortæller skipper Svenn Grønkjær.

Som lærling bliver man taget under vingerne og får små opgaver i starten uden reelt ansvar. Det kan være at hjælpe til med at rense dækket og gøre frokost klar.

“Man lærer fra bunden og op, men vi kan hurtigt mærke, når folk har potentiale og interesse. Når lærlingene først får lov til mere, så mærker vi også, at kræfterne bliver større, og så sker der pludselig noget,” siger han.

Årets Læreplads 2023

Svenn Grønkjær har svært ved at sige, hvordan det kommer til at se ud fremadrettet med den nye generation af fiskere. Én ting er dog sikker, understreger han; der mangler folk.

“Dansk fiskeri er presset, men jeg tror på, at erhvervet har en fremtid. Der bliver flere mennesker, der skal spise, så jeg tror på det. Det betyder, at vi skal have flere lærlinge ind i faget, for vi mangler faktisk fiskere.”

Han håber derfor, at flere unge vil vælge faget til og holde fast i det, og han er meget stolt, når en læreplads på hans skib kan være et skridt på vejen i den retning. Et konkret eksempel på det er prisen som Årets Læreplads 2023, der blev tildelt HM 555 Kingfisher.

“Jeg blev ringet op og fik at vide, at man gerne ville tildele os en pris. Det kom lidt bag på os og ud af det blå, for vi vidste intet. Det var en af vores rigtig dygtige lærlinge, Christian Poulsen, der havde indstillet os til prisen. Han udviklede sig helt vildt, og besluttede sig for at læse videre, så næste sommer er han skipper af første grad. Vi er meget stolte af prisen og ikke mindst, når vi kan have en finger med i spillet og motivere de unge til at læse videre,” slutter Svenn Grønkjær.